Zombiefication er klar med endnu et surt opstød i form af deres andet fuldlængde album ’In the caves of eternal’.
Bandet er en forholdsvis unik eksistens hvis man tager bandets Mexikanske ophav i betragtning. For folk der forbinder den mexikanske dødsskole med stemninger der bærer præg af afgrundsdyb fortabelse og olm atmosfære ikke mindst tilegnet via en umiskendelig grotte produktion, går Zombiefication ad andre veje, mest mod venstre vil nogen nok mene, da lyden af Entombeds Left hand path og andre Svenske konspiratorers værker ikke mindst præger lyden af denne skive.
I modsætning til deres debut skal det siges at bandet trods alt har valgt at nedtone Left hand path indflydelsen, selvom de dog denne gang minder besynderlig meget om det genopståede band Entrails, endnu et par vrede svenskere. Lyden er som sagt er meget skandinavisk præget, både i produktion såvel som komposition, og dette forhindrer på ingen måde Zombiefication at byde op til dødsdans med deres lige-ud-ad-landevejen stil der passer godt til deres knivskarpe testoron- fyldte produktion der lader instrumenterne ramme lytteren som et godstog, om end et meget velpoleret og flot godstog. De mexikanske herrer er dog ikke blot én blandt utallige eksponenter for den svenske dødsskole, de har også været en tur længere sydpå og hente inspiration fra hr. Warrior og co. fra deres To mega Therion skive, nærmere bestemt fra et specifikt nummer ’The Usurper’ hvis éne main riff er blevet gravet op af kirkegården endnu en gang på nummeret ’Disembodied Souls’. Tillige er de ikke (lig)blege for at smide nogle mosh venlige punk riffs ind i lydbilledet som sublim vis som i nummeret ’The Mist’.
Stilen som bandet går for her er hørt utallige gange før, det er en brugt men brugbar formular der ikke mindst kommer til sin ret i en livesammenhæng, hvor mexikanerne absolut også ville kunne gøre sig gældende med materialet på dette album. Der er flere fængende riffs, fede (meat)hooks og en mere end kompetent trommeslager der trækker materialet væsentlig op med hans fårehammer forkærlighed under hele skiven. Med en skive som denne er det altid svært at foretage en endelig domsafsigelse. Visse folk der vedkender sig stilen ,som Zombiefication som er eksponent her,vil uden tvivl holde Ín the caves of eternal’ i høj kurs, mens folk der mere er til Incantation dødsskolen vil passere albummet som et solidt men ikke synderligt mindeværdigt udspil. Dette taget i betragtning kan der slutteligt nævnes at Zombiefication bestemt ikke er en søvnindyssende Entombed kopi, de vil ikke få din lokale pastor til at dejse om, men han skal nok en tur i vaskekælderen for at få skiftet underdrenge.
