XYZ - Letter To God

Letter To God

/ Nordic Metal · Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Heavy Metal
Spilletid:51:41
Antal numre:12

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Amerikanske XYZ befinder sig i krydsfeltet mellem den klassiske amerikanske AOR og den engelske hard rock tradition. Bandet lægger rigtig godt ud med den fedtswingende "What’s On Your Mind" (med tydelige rødder helt tilbage i Led Zeppelin), men i løbet af CD’en bliver de poppede ballader desværre hurtigt både for dominerende og for intetsigende, hvilket er ærgerligt, da der inde i XYZ helt sikkert gemmer sig nogle virkelig kompetente musikere, mens Terry Ilios’ vokal (der til tider får mig til at tænke på Jon Bon Jovi og endnu oftere vores egen Mike Tramp) helt sikkert også fungerer bedst i de mere rockede numre såsom "Tango" (endnu et sikkert hit hos mig!), "United", "Burn It Up" og førnævnte åbner. I balladeafdelingen må "What Keeps Me Loving You" dog fremhæves, da det faktisk er en af de flotteste AOR ballader undertegnede har lagt ører til i et stykke tid. Hele molevitten er mixet af navnkundige Tom Fletcher, som senest har haft fingrene i O.S.I. og tidligere har arbejdet med bl.a. Yes og Malmsteen.