Waltari - The 2nd Decade - In The Cradle

The 2nd Decade - In The Cradle

/ EMI · Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Rock
Spilletid:57:20
Antal numre:13

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Så har det finske glam-rock band Waltari igen udgivet et opsamlingsalbum, i øvrigt bandets fjerde. Albummet bærer titlen "The 2nd Decade – In The Cradle" og indeholder kun sange fra bandets sidste 10 år, hvilket indebærer seks albums. Waltari spiller en blanding af, og hold nu fast; Rock, Metal, Funk, Rap, Techno og Pop og anses for at være et af 90'ernes største crossover bands, men må nu siges mest at være kendt i deres hjemland. De mestrer utrolig godt at mikse disse føromtalte genrer, uden at det får numrene til at blive rodet.

Skiven indeholder 13 numre samt en video af deres åbningsnummer "In The Cradle". Dette nummer skulle være en smagsprøve på et kommende album. Nummeret er ganske glimrende og et super nummer at starte dette album med. Der er godt smæk på og jeg syntes faktisk at sangeren Kärtsy Hatakka, som ligner en finsk rødhåret udgave at Marilyn Manson, gør et ganske fornuftigt stykke arbejde. Det andet nummer "Get Stamped" blev jeg en smule overrasket over! Utroligt nok lyder Kärtsy som den gode gamle Ozzy Osbourne. Et ret godt nummer, som får mine tanker hen på Ozzy’s album "Ozzmosis" fra 1995. Herefter begynder musikken at tage en lidt speciel drejning, nu kommer disse såkaldt crossover numre, hvor der mikses med forskellige genrer. Ikke at det gør numrene dårlige, men de fremstår bare ikke som særlig "Heavy". Men der er ingen tvivl om at disse musikere kan deres kram, for selvom genrerne blandes, så passer musikken bare sammen. Selv nummeret "Helsinki", hvor sangen synges på finsk og omkvædet på engelsk.

Der er ingen tvivl om at hvis man allerede er bekendt med Waltari, så er dette album nok spild af tid. Men trænger man til en anelse adspredelse i sin musiksamling og er open minded, så er dette album en perle. Jeg har i hvert fald taget mig selv i at gå og nynne flere af sangene. Jeg var ikke bekendt med Waltari før denne gennemlytning, men kan som førstegangslyttende klart anbefale dette alsidige band til andre.

Kommentarer (3)

Claus Westh Ljørring

Claus Westh Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

ja det er en meget underlig

ja det er en meget underlig skive, det helt sikkert... Men lyder ok da... om den er til 8, ved jeg ikke helt...

Sjovt med noget anderledes engang imellem og ikke altid det samme

Christian Ljørring

Tidligere anmelder

Indlæg: 75

Den kunne måske godt have

Den kunne måske godt have fået 70%, men blev bare positivt overrasket over denne anderledes form for musik...

Claus Westh Ljørring

Claus Westh Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

what ever... budskabet kom

what ever... budskabet kom frem, everyone is happy... and there was much rejoys