Vreid er som bekendt bandet bestående af eks. medlemmer fra Windir (Ja, dem med den forfrosne frontmand), som her serverer album nummer to for os. Eftersom jeg ikke har hørt debuten "Kraft", kan jeg hverken af-, eller bekræfte om forbedringer eller sådanne. Men her får man old school black metal blandet med rock ’n’ roll, thrash og elektroniske elementer, hvilket måske lyder som en værre pærevælling. Det er det nemlig også til tider, især når de elektroniske ting tages frem lyder det som en dårlig hybrid mellem gotisk black metal og trance elementer. Meget bedre derimod bliver det når man pakker svinet ud og rocker løs, som man mesterligt gør det på numrene "Pitch Black" og "Hang ’Em All". De mere typiske black metal sange som "Hengebjørki" er mere ren standard, der ikke rigtig rykker i førnævnte svin hos mig. Som sagt en finurlig blanding af alt muligt, men interesserede burde checke de rockede sange ud.