En ængstelig fortælling fra Kymojoki-floden 

Fra den kolde Kymojoki-flod i skyggen af Kouvola med dens gråbetonede betonkonstruktioner udforsker finske Volucrine personlige emner. Det er tekster om længsel, kærlighed og død akkompagneret af knusende guitarriffs. Bandet blev stiftet i 2009 og hed oprindeligt “V”, indtil en ændring i line-uppet fem år inde i karrieren førte til navneændringen til Volucrine.  De er nu aktuelle med deres fjerde plade, ETNA, født ud af corona-pandemien, der satte hele verden i stå. I denne tid oplevede mange en bølge af ængstelige følelser og tanker, der spændte fra bekymring til frygt, og det er disse følelser, Volucrine ønsker at udtrykke på pladen. De begyndte at indspille pladen i maj 2021, hvor pandemien stadig raserede, og den har derfor været længe undervejs. 

Flere growls, færre klare vokaler! 

ETNA er en fint sammenstykket plade, der formår at eksperimentere og kombinere melodisk død med elementer fra moderne metalcore og prog. Pladen sprudler af groovy riffs, moderne hooklines og varierende vokaler. Åbningsnummeret ”Riptide” er spækket med growls og eksplosive metalcore-guitarer, der smelter sammen med omkvædet i fængslende klare vokaler. En solid start! Særligt guitarerne efterlader en lyst til at udforske, hvad pladen ellers har at byde på.

Andre stærke numre på pladen er “The Verge” med sine energiske soloer. Titelnummeret “ETNA”, der styrker riffene og bringer en tungere dimension til udtrykket med udførlige melodiske leadguitarer. Dog føles instrumental nummeret “Pyroclastic”, der starter som et tromme-jam tilsat progressive guitarlyde, en smule malplaceret og overflødigt som det ottende nummer. Det havde nok fungeret bedre som åbningsnummeret især med tanke på, at det fungerer som en introduktion til det allerede stærke nummer “Godsized”, der er spækket med blastbeats, galopperende trommer og høj intensitet fra start til slut. Her er oplevelsen ondsindet og medrivende, og giver lytteren lyst til at smadre igennem.

Kombinationen af de klare vokaler, growls og hurtige riffs, der er gennemgående på pladen, vækker minder om Avenged Sevenfold's Waking the Fallen æra, særligt numrene "Desecrate Through Reverence", "Eternal" og "Radiant Eclipse", og det er svært at undgå en deja-vu følelse. Samtidig er der enkelte anerkendende nik til deres landsmænd, Children of Bodom. En af de største svagheder på pladen er desværre Jupe Velins vokaler, der af og til falder til jorden og har svært ved at overbevise lytteren. Særligt i nummeret “Scarred Earth”, hvor den klare vokal føles disharmonisk med resten af kompositionen. Dette gør sig ligeledes gældende i omkvædene i "Blood Sports" og "Old Friend". Det er ærgerligt, når hans growls og heavy metalvokaler ellers er så udførlige.
 

Nogle højdepunkter, enkelte knaster

ETNA er en fin og veludført plade, der forsøger at tænke ud af boksen. Blandt højdepunkterne findes "Riptide” og “Godsized”, der er de klart mest veludførte numre på pladen. Det beviser også, at de står skarpest, når intensiteten er høj. Desværre lider det under vokalerne især i omkvædene, der til tider disharmonerer med kompositionen. Hvilket er skuffende! Og derfor har Volucrine lidt at indhente, men jeg er spændt på at se, hvad de ellers har at byde på!