NOTBA4
Violet Cold - kOsmik

kOsmik

· Udkom

Type:Album
Genrer:Post-metal, Avant-garde Metal
Antal numre:7

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Mystikken breder sig

Violet Cold er et mystisk en-mandsprojekt, der siden 2013 har lavet otte albums, seks ep’er og et utal af singler. Musikalsk er vi ude i noget af en bizar blanding af klassisk musik, trance, house, elektronica, blackgaze, punk osv. – listen er ret så lang, ergo må det nemmeste være at tiltale det som avantgarde. Specielt er det absolut, men kan man forvente andet af et en-mandsprojekt fra et land, hvis navn er en oplagt spiritusprøve? Hvis det alt sammen lyder for bizart, så forestil dig, at MØL og Igorrr lavede et album.

Hvad så, skal du med hjem og se min samling af ubrugelig musik-trivia? 

Manden bag Violet Cold hedder Emin Guliyev, og han kan altså nogle tricks. Som en postmoderne Varg Vikerness blander han black metal med ambient og atmosfærisk musik for at skabe et dystert og melankolsk lydunivers, der totalt hypnotiserer en. På trods af, at albummet kun varer små 36 minutter, så sidder man tilbage med fornemmelsen af, at flere år er gået. Faktisk så føles det mest af alt, som om at tiden er opløst, og hele ens eksistens blot var en stor illusion.  kOsmik er den slags plade, der kræver absolut ro og tænketid efter hver gennemlytning, som en trance man skal vågne op af.

Et af de mest spændende numre på albummet er ”Mamihlapinatapai”. Et ord der stammer fra yaghan-folket. Et folk der boede i den sydligste del af Patagonien. Et folk der pt. kun består af ét enkelt menneske, nemlig en kvinde 91. Ordet betyder noget i stil med ”et blik, delt af to mennesker, hvor de begge ønsker at lave noget, de har lyst til, men ingen af dem har lyst til at begynde” – se, nu bliver det da næppe mere lommefilosofisk og højpandet, eller gør det? For hvis det ikke var nok, så kan du da også lige tygge på, at det sidste nummer ”Ai(R)” er Bachs Orkestersuite nr. 3 i forklædning.

Så selv hvis musikken på kOsmik er din kop matcha-te, så kan du da altid lige blære dig i selskaber med, at du er sådan en type, der hører avantgarde-musik fra Aserbajdsjan med referencer til uddøde folkefærd og Bach. Det burde score samtlige hipsterduller på Østerbro!

Mere vil have mere

Det er svært at sætte en finger på, hvorfor kOsmik virker, og hvorfor det virker så godt, som det gør. Når man kigger på genrebeskrivelsen og det faktum, at bandet beskriver sig selv som værende skabt af en eksperimentende, kunstig intelligens, så burde resultatet have været den rene kakofoni.

Men det er det ikke. Det er et smukt omend bizart værk, der virkeligt kan få renset ens sind, hvis man giver det lov. Det eneste minus ved albummet er dog, at det føles for kort – 36 minutter er slet, slet ikke nok, og selvom Bach lavede smuk musik, så føles Orkestersuiten mere som en intro end en outro.

Tracklist

  1. Black Sun
  2. Contact
  3. Mamihlapinatapai
  4. Space Funeral
  5. Ultraviolet
  6. kOsmik
  7. Ai(r)

Tilføj kommentar