Kassettebåndsthrash

Med albummet Progressive Obsoletion går den græske kvartet Violent Definition efter lyden af 80’ernes thrashscene. En lyd, der var skramlet og fik sin charme fra diverse båndoptagere rundt om i verden. Men på dette album ender lyden med at være en glat og charmeforladt efterligning. 

Knock-off

Det er ikke, fordi pladehylderne eller playlisterne bugner af metalmusik fra Grækenland.  Men den hellenske republik har faktisk en interessant metalscene med bands som Rotting Christ, Nightfall og Septicflesh. Alle tre bands kommer fra Athen. Og det gør Violent Definiton sørme også! Hvad det end er, de putter i den græske yoghurt, så er det altid spændende at høre nyt fra den græske hovedstad.

Med numre som “Justified Ferocity” og ”Experimental Failure” bliver trommepedalen trådt i bund, guitaren bliver behandlet som et rivejern, og forsangeren IronBeast spytter sin vokal ud, som var han 80’ernes Mille Petrozza. Det virker alt sammen meget bekendt og trygt, men på ”Deceiving The Psychopompos” vil bandet også gerne lyde som 80’ernes Metallica, og IronBeast slår over i en irriterende imitation af James Hetfield. Og så er det, at det hele kammer over, og man savner pludselig åbningsnummeret ”Into Trepidation” … For det var i det mindste instrumentalt. 

Selve produktionen af albummet er utrolig velpoleret. På grænsen til det intetsigende. Man ville sådan ønske, at Violent Definition blev produceret med en mere skrabet lyd, der ville give dem den kant og charme, som de higer efter, men ikke har. Titelnummeret og ”Reprobate Misfits” fortsætter derfor i den samme sovs af thrashens velkendte guitarsoli, tromme-trioler og klassiske råbekor. Man går virkelig træt i arrangementerne, der alle er gentagelse på gentagelse, og albummet udvikler sig til at blive en kedelig kopivare. For intet står ud. Alt står stille. 

Intet nyt under den græske sol

Der er ikke ulovligt at lade sig inspirere kraftigt eller at stjæle med arme og ben fra fortidens musiske kronregalier. Men når det bliver gjort så idéforladt som på Progressive Obsoletion, så burde det være strafbart. Man kunne have håbet på, at dette album ville være et friskt pust til thrashgenren, men det ender med at være en fesen vind.