Unleashed spiller koncert på Udgårdsfest 2020.
Unleashed - Hammer Battalion

Hammer Battalion

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Viking metal
Spilletid:44:28
Antal numre:13

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 8,5/10 baseret på 2 stemmer.

Sikke da en prisværdig kæberasler, de svenske dødspionerer i Unleashed her disker op med. Hen ved atten år er gået siden de første gang bragede igennem med, den for genren nærmeste stemplede klassiker, "Where No Life Dwells". Bandet har dog altid stået markant i skyggen i forhold til deres landsmænd i både Dismember og særskilt Entombed, som sanger Johnny Hedlund i sin tid i øvrigt var med til at danne - dengang dog under navnet Nihilist. Nu er Unleashed på banen med deres niende regulære album i rækken, og det kræver under én gennemlytning at konstatere, at der er bid og saft nok på krogen, til at mætte en stor forsamling af krigeriske vikinger. Stilen på "Hammer Battalion" er på sin tid både nådesløs brutal og hidsigt rapid, men også groovy og møgbeskidt fængende i al sin herlighed. Dødsmetal hvor der kigges over skulderen, i både retning af infernalsk black og tonstung thrash, men med det særegne touch, der netop satte svensk død på verdenskortet, tilbage i starthalvfemserne. Herpå samlet i en lækker cocktail, som man kun kan beundre, da det massive indtryk virkelig fremstår gennemarbejdet. Ikke så meget som ét decideret svagt nummer, finder man blandt de tretten numre, som ledsager denne lige knapt 45 minutters lange musikalske massakre. Sjældent har dødsmetal lydt bedre!

Tilføj kommentar