Hvis det ikke var for den utrolig irriterende vokal i Umphrey’s McGee, ville jeg ikke lægge mærke til dem. Musikken glider uden problemer i baggrunden, og lægger sig blot som stille støj, der fylder stilhedens tomrum ud.

Havde det ikke været for den mærkelige vokal, der til tider lyder pivfalsk, ville jeg ikke momentalt lægge mærke til, at musikerne faktisk er dygtige og lydproduktionen er helt i top.

Dog er Umphrey’s McGee ikke lige frem bandet, der springer ud af højtalerne, nikker dig en skalle og skråler: "Her er jeg, så fucking se mig!" Nej nej, i stedet ligger McGee bare og sumper rundt i baggrunden. Lidt lige som weekendbandet, der underholder på den lokale stamcafé fredag aften, hvor folk kun klapper en ren kutyme. Det ville være synd at kalde McGee for metal, eller tilnærmelsesvis metal. Det skulle da lige være fordi de har en guitarist med?

Alt i alt er Umphrey’s McGee nok ikke lige den typiske metallers kop te, og på ingen måde anbefalelsesværdig for denne sides besøgende.