Type O Negative - Symphony For The Devil

Symphony For The Devil

/ Target Group · Udkom

Type:DVD
Spilletid:135:00
Antal numre:16

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Så vidt jeg kan forstå, er dette den første officielle liveudgivelse fra de gale New Yorkere, hvilket lidt kommer som en overraskelse for mig, taget deres store navn i betragtning. Sidst bandet udsendte et nyt album, var tilbage i 2003 med "Life Is Killing Me", men denne optagelse går endnu længere tilbage – nemlig til 1999 hvor de spillede på den tyske Bizarre Festival. Pudsigt at den først skulle se dagens lys nu, men sådan er der jo så meget. Selve koncerten fungerer udmærket, selvom lyden godt kan virke en smule tam, da det lader til at det hele er taget råt for usødet, direkte fra mixerpulten og uden videre efterfølgende finpudsning. Det har nu også sin charme, og om ikke andet får man da et ærligt indtryk af deres bedrifter på scenen. Billedkvaliteten er også fin nok, så deciderede fans behøver ikke tøve med en investering her. Indimellem de forskellige numre, krydres dvd’en med en stribe fornøjeligheder hvor man oplever bandet og deres crew på slap linie – med alt hvad dertil hører af diverse barnligheder. Ganske muntert at se på, men efter et stykke tid kan man godt gå hen at blive en smule træt af bandets skaldede roadie, der ofte gør sit for at stjæle fokus. Han må satme være en god ven af bandet, for ellers var han nok blevet smidt af bussen for længst. For mit eget vedkommende kan jeg nu godt leve uden denne dvd, da det stadig kun er "Bloody Kisses" og "October Rust" der for alvor tæller i min bog, hvad Type O Negative angår – og det vil derfor være disse mesterværker der ryger på anlægget, når trangen til ironisk/erotisk dyster doomy metal melder sin trang. Glæder mig nu alligevel til at hører hvad Peter Steele & Co. ryster op af ærmet i fremtiden, for jeg har sgu ikke afskrevet dem endnu.

Kommentarer (1)

Greven

Indlæg: 1

Ja, tosserierne fra Slitzy,

Ja, tosserierne fra Slitzy, som den skalede pauseklovn, kunne jeg godt have undværet. De er sjove første gang, men når jeg vil se koncert Type O, eller fremvise det fedeste doom band til venner, så er de sku skide irreterende.... Man kan også undre sig over de ikke valgte en intem koncert, hvor alle er Type O fans, men ok, der synges da med på C W og Black no. 1 !!!