Byd magien velkommen
Den skarpe duft af fyrretræer blæser til angreb mod dine næsebor på denne varme sommerdag. Den nålebeklædte jord under dig skråner stejlt ned ad bjergsiden, og fjeldene tårner sig brat op over vildnisset. Vindens rusken i trækronerne og den friske skovluft er en tiltrængt kontrast til dit ellers til tider stressende moderne liv. En svag summen af harmonikamusik fanger dine ører midt i vandringen henad den smalle skovsti. Du kigger dig omkring og ser antydningen af fodspor i skovbunden – aftryk af nogle overmenneskeligt store fødder – inden du lokaliserer lyden. Pludselig lyder en række fandenivoldske skrig fra skoven foran dig på nordmands-gebrokkent tysk. Hvad er dit næste træk?
(I) Vend om, og flygt fra det mystiske scenarie. (II) Gå de faretruende skrig i møde. (III) Forlad stien til fordel for den lystige summen.
Lystigt, skævt og ondt
(I) Uden at se dig over skulderen vender du dig og løber tilbage ad stien. Men du er allerede fanget af Trollfests middelalderverden. Små nissehuer bryder nåleskovens underlag, og deres ejermænd, ”Fjøsnisserne”, foretrækker kristenkød frem for risengrød. Du snubler nær over tre alkoholdunstende geder, ”De Tre Bukkende Berusa”, der bevidstløse sover rusen ud i kanten af den mørke skovsti. De skadefro skrig ekkoer stadig længere væk, og du overlever med nød og næppe denne konfrontation med middelalderdramaet, Trollfest har tryllet frem omkring dig. Gå til (IV).
(II) Trods forbandende skrig om ungdommens kristne strømninger og trusler om kast med afføring, spidning og den kolde druknedød, bevæger du dig fremad fascineret af vanvidsvokalen. Og til lyden af ”Kjettaren mot Strømmen”s mørkt humoristiske lyrik konfronteres du med en skelende, gråhudet skikkelse. De højfrekvente skrig bygger på samme kraft som landsbrødrene i Kvelertak, og efter lidt tilvænning kan de blive præcis lige så frydefulde, som dybe dødsgrowls kan være det. Især med de finurlige vendinger trolden foran dig fyrer afsted, bliver skovturen til en helt autentisk middelalderhistorie, der tryllebinder dig, lige indtil trolden spidder din venstre skulder og truer med at rive dig fra hinanden. Er dette tredje gang, du tager skade, har du nu mistet bevidstheden og kan gå til (V). Ellers må du flygte tilbage af den sti, du kom fra og gå til (I).
(III) Grenene svirper hen over dine bare overarme, som du bevæger dig ind mellem de tætstående fyrretræstammer. Foran dig får harmonikamelodierne følgeskab af sprød saxofonlyd, og midt i folkemusikken griber markante og taktfaste trommerytmer fat. Ud af trægrænsen vælter du ind i en lysning, hvor telte i alle regnbuens farver er slået op. Kilden til musikken bliver tydelig i form af intet mindre end syv festklædte skæggede mænd, der spiller fra en scene i midten af teltlejren. Musikken skifter stil med polkarytmiske taktslag, og publikummet foran scenen smider de tomme ølkrus og springer ud i lystig folkedans til nummeret ”Trine Reinlender”, der nu lyder fra scenen. Genreforvirringen er total, da et hektisk breakdown pludselig afløser den harmoniske musik, og forsangeren skrigende bryder ud i norske middelalderhistorier. Kaosset truer med at trække sangene fra hinanden, men folkeinstrumenterne, feststemningen og fadøllene virker som lim for det vanvittige foretagende. Og også for dig, indtil et halvtømt bæger rammer dig i højre øjenhule, idet du kigger op. Er dette tredje gang du tager skade, har du nu mistet bevidstheden og må gå til (V). Ellers afrundes koncerten med en lidt groggy fornemmelse, og du begiver dig tilbage ind i skoven med fornyet mod. Gå til (II).
(IV) En dragende lyd af norsk kvindevokal sætter den friske skovluft i vibrationer. Melodien er smuk, men ordene ”Fanden Flyr” (Fanden Flyver) giver den betagende stemme en gotisk undertone. Alligevel fastholder den din nysgerrighed, og du forlader stien til fordel for skovens dragende mørke. Som du kommer tættere på lyden, toner guitarmelodier frem i det fjerne. Melodierne bevæger sig op og ned ad velkendte folkemusiske skalaer, men springer også til tider ud i mere progressive orientalsklydende melodier. Dette skaber forvirring i dit før målrettede sind. Og hvor er den smukke kvindevokal blevet af? Træerne omkring dig ser faretruende ens ud, og det går op for dig, at du ikke aner, hvor du er. Kvindestemmen har lokket dig i uføre, og nu varsler hektiske trommeslag i Balkan-rytmer ulykke forude. Med lange hyl spiller ”Nøkken og Fossegrimen opp til midnattstimen”, og et tungt riff rammer dit hoved som en trækølle. Er dette tredje gang du tager skade, har du nu mistet bevidstheden og kan gå til (V). Ellers ringer en svag underliggende harmonikamusik for dine ører. Du griber muligheden og flygter i denne lyds retning. Gå til (III).
De sidste ord
(V) Det sortner for dine øjne, og tankerne begynder at passere hurtigt gennem hovedet på dig. Trollfestuniverset er levende som aldrig før, og de mørke middelalderfortællinger på Norwegian Fairytales har lyst klart og stærkt ud over bandets blandede diskografi. Afviklingen af tyske fraser og en generelt helstøbt sangskrivning har gjort sit til at brillere den meget umage blanding af folkeviser, overtro, balkanmusik, kaosbreaks og vanvidsvokal, der til tider truer med at rive numrene fra hinanden. Trollfest forbliver nichemusik, men har leveret en plade, der binder fusionen sammen på forstærket vis. De kun tre kranieslag i karakteren efterlader pladen med 7/10 velskalperede kristenkranier.
