Trimonium - Son Of A Blizzard

Son Of A Blizzard

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Melodic Black Metal
Spilletid:44:25
Antal numre:8

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Disse tyske Black Thrashere kunne næsten stamme fra Norge, da deres musik minder en ufatteligt meget om et kryds mellem Immortal og Dimmu Borgir i deres "Stormblåst" tid. Selv produktionen leder tankerne hen på midthalvfemserne hvor denne genre som bekendt boomede for fuld skrue, men dette skal da slet ikke ses som noget negativt, da man her mere kreerer ånden fra dengang uden at kopiere den. Det er især sangeren der får en til at tænke på Immortal, da hans stemme lyder som en tro kopi af Abbaths. Musikalsk træder man dog lidt mere egne territorier da man mikser det episke fra Black Metal sammen med den aggressive Thrash a'la tidlige Kreator og Destruction, hvilket bedst kan høres på nummeret "The Wisdom of the Crying Stones" med dens fænomenale melodiske føring. En fed ting ved "Son of a Blizzard" er at man skaber den episke stemning uden brug af keyboards og andre ufine tricks, kun to guitarer, en bas og trommer sådan som Mor gjorde det. Desværre bliver det ikke til mere end et stort syvtal, da man lige mangler to tre rigtig fede sange for at gøre pladen helt sublim. Men fans af gammel (midt halvfemser) Black Metal, bør i det mindste give bandet en lytter, man kan nemlig nemt blive positivt overrasket.