Trap Them smadrer Refshaleøen
Wow. Trap Them har været et af mine favoritbands siden jeg blev fuldstændig blæst omkuld af Darker Handcraft, som de udgav i 2011. De har tiltalt mig på et meget højere niveau end de fleste bands som jeg lytter til. Deres blanding af Hardcore og blevet fusioneret med subgenre som Grindcore og Crust Punk har gjort dem elsket i af både punks og metalheads, inklusivt mig. Jeg har ventet utrolig spændt på deres nye plade Blissfucker og nu er den endelig her. Jeg havde utrolig høje forventninger til denne plade, da Darker Handcraft var så genial så lad os se hvordan det gik.
Gennemgang
"Salted Crypts" sætter skiven i gang. Det, som var med Darker Handcraft var, at det hele startede med et slag i fjæset. Lige på hurtigt og beskidt. Men her er "Salted Crypts" lidt mere af en forandring. Meget langsomt og trækker desværre lidt i starten. Der går ikke længe før Ryan Mckenny's signatur, den hæse vokal begynder at komme listende. Pludselig hører vi en indtælling på trommerne og så, uden man forventer det, er det et ordenligt slag i løgene. Der går ren hardcore punk i den og jeg er tryllebundet allerede her. Når det kommer til at være langsom, kan det samme ikke helt siges om andet nummer "Habitland". Et hæsblæsende Grindcore nummer fyldt med blastbeats og en knasende guitar. Mckenny skriger som ind i helvede og det matcher godt med musikken. Der går måske lidt Slayer i den ved åbningsbeatet. I nummeret lyder det som noget, gamle Slayer trommeslager Dave Lombardo lavede på tidlige Slayer udgivelser. "Gift And Gift Unsteady" er nok det tætteste Trap Them kommer på at få noget med melodi i deres musik. Guitaren tager en lille pause fra de smadrende riffs, som denne plade skyder ud og fylder det med lidt improvisation på guitaren. Sangen går i et halvt hurtigt trommebeat som giver den lidt af en groovy følelse og jeg begynde at mærke takten i min krop. Jeg begynder nu langsomt at tro, at denne plade er bedre end dens forgænger, da fjerde nummer "Lungrunners" viser et lidt svingende beat, men stadig holder essensen som Trap Them er kendte for. I forhold til sidste nummer er det her nummer en smule mere kaotisk end det sidste nummer. Stadig masser af plads til en punk følelse som også er et af deres største inspirationskilder, da Mckenny er kæmpe fan af Punk. Det bliver lidt mere dystert hen imod midten af pladen da nummeret "Organic Infernal" giver os en lidt black metal følelse. En meget melankolsk melodi på guitaren, men der går ikke længe før tempoet bliver sat op, og det bliver straight Rock N' Roll. Det er efter min mening det nummer som skiller sig allermest ud fra Blissfucker.
Produktionen
Produktionen har forandret sig meget på denne plade. På de første tre plader var produktionen sådan stadig lidt rå i det og var en smule smadret, men på denne plade kan alt høres og det virker ret meget finpudset selvom det stadig er smadder Trap Them spiller. Kurt Ballou fra Converge har igen været i producerstolen ligesom alle de udgivelser Trap Them tidligere har udgivet og jeg må sige, at dette er hans bedste værk indtil videre. Lyden er fantastisk og guitaren er så ubeskrivelig genial på denne plade og sammen med lyden på trommerne har han virkelig overgået sig selv denne gang og jeg holder stadig fast i at Kurt Ballou er den bedste producer i verden. Trommerne er blevet lidt mere tight på denne plade i forhold til de gamle skiver.
Selvom jeg elskede trommerne på Darker Handcraft, så virkede det også lidt for indviklet og for mange ting skete på en gang. Denne gang har de fået Brad Fickeisen tidligere fra The Red Chord til at spille trommer på pladen. Det har sat standarden meget højt og har gjort tingene lidt mere tight i forhold til før.
Brian Izzi som er riffmageren på pladen har virkelig gravet dybt og skrevet de bedste riffs som Trap Them indtil videre har lavet genkendelige. Men selvom de er genkendelige, så har han ikke skåret ned på aggressionen i hans riffs. Det er næsten ligesom et angreb hver gang jeg hørte et nyt nummer på denne plade. Jeg beskrev engang Ryan Mckenny som den mest sindssyge mand på jorden. Da jeg på live videoer fra bandet på internettet så hvor arrig og virkelig vred på alt og alle han var. Hans vokal er stadig, måske mere arrig end nogensinde. Han har virkelig overgået sig selv siden Darker Handcraft og dette er hans bedste vokal præstation indtil videre.
På rette vej og på Refshaleøen om en uge
Der er ingen tvivl om at, Trap Them har skabt et monster, som er helt fantastisk, og jeg elskede hvert minut af den og hvert eneste nummer. De har uden tvivl overgået sig selv fuldstændig, og er mere arrige og sure end nogensinde. Jeg tror, at Trap Them er på rette vej siden Darker Handcraft og jeg håber, at de tænker hurtigere og endnu mere arrigt i fremtiden. Jeg kan næsten ikke vente til på torsdag d. 12 juni klokken 20.00! Der kommer Trap Them til at stå på Pandæmonium scenen og smadre alle på dette års Copenhell. Længe leve Blissfucker!
Trap Them - "Salted Crypts" (Official Track Stream)