Totenmond - Unter Knochen

Unter Knochen

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Punk, Death metal
Spilletid:60:00
Antal numre:12

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Der er meget få ting ved Tyskland, jeg holder af. Deres fodboldhold er arrogante, deres dyner på hotellerne er for korte og derudover synes jeg, at deres sprog er utrolig grimt. Grundet denne manglende begejstring ved dette land, var det uden de store forventninger jeg satte "Unter Knochen" på, for efter at have set tracklisten havde jeg gættet, at jeg her skulle til at høre på en tysk vokal, der spytter flere tyske gloser ud, end jeg den foregående uge var blevet præsenteret for i skolen.

Og der skulle da heller ikke gå mere end et par sekunder før jeg blev bekræftet i mine manglende forventninger. For som intro har Totenmond valgt et to minutter langt "nummer", hvor alt man hører, er et bål der brænder og enten en kvindestemme der skriger eller bare mærkelige lyde.

Når nummeret, der originalt nok hedder "Intro", er færdigt, går selve musikken ellers i gang. Og jeg skal lige love for, at man bliver præsenteret for mange forskellige ting på "Unter Knochen", som er sjette album fra disse tre tyske gutter (hvordan de kan have 5 udgivelser bag sig, kan jeg så kun spørge mig selv om).

Genren der spilles er; ja hør nu godt efter, en blanding af dødsmetal, blackmetal, metalcore og hardcore. Utroligt ikke? Men vokalen kunne være hevet ud af et hvilken som helt corpse-painted blackmetal band. De næsten mekaniske trommer kunne lægges som trommespor på en standard dødsmetalskive, mens der fra guitaren engang imellem bliver smidt om sig med metalcoreriffs.

Hvordan kan såden en kombination undgå at være fed spørger man måske sig selv. Totenmond klarer det nu fint ved at lave en CD fyldt med nogle af de mens monotone numre jeg længe har hørt. Det kan simpelthen næsten udligne alle de plusser jeg ellers har sat på denne plade, for der er nu alligevel flere fede ting ved "Unter Knochen". Bare det at kombinere de ovenstående genrer er ret eksperimenterende og fungerer da visse steder også ret godt, men set som helhed, er det her simpelthen for kedeligt, på trods at både fedt guitarspil og nogle fede trommerytmer.

Men ingen hverken fantastisk eller god udgivelse her. Første gang fungerer den måske ret godt, men i længden er det sgu ret kedeligt og ligegyldigt det hele. Så det er i hvert fald ikke "Unter Knochen" der er grunden til at jeg måske engang får Pølselandet som favoritsted her på kloden. Der er i hvert fald ting der skal ændres på næste udspil hvis det overhovedet er Totenmond der skal gå hen og blive grund til det.