De svenske folkmetallere er tilbage med deres femte langspiller og det første udspil for deres nye label Regain. Denne femte skive markerer også en tydelig tilbagevenden til bandets rødder med mere fokus på guitarerne end man har gjort for nylig. Især den meget rå og organiske lyd klæder bandets nordiske hymner en del bedre, end lyden man for eksempel havde på "Vansinnesvisor". Bandets sange er også betydeligt mere mørke og dystre end hvad man har været vant til fra dem på det sidste, især titelsangen minder til tider om Old Mans Child’s tidligere materiale. Desuden får gaspedalen også en ekstra tur en gang imellem hvilket frisker denne ellers noget stagnerende genre noget op. At man har valgt en mand som Henrik Edenhed ser måske mærkeligt ud på papiret, da manden jo er kendt fra hans arbejde med The Sounds og Kent! Men han kreerer en passende tør lyd der passer som trolden der skider i skoven. Måske er han også grunden til at sangene går lige i øret som man kan høre i sangen "Höst" med dens elegiske vokal, der virkelig får det nordiske folk element i forgrunden. En habil skive der skulle få bandets tilhængere til at hæve hornet, samt en udmærket introduktion for nysgerrige.