Thyrfing - Hels Vite

Hels Vite

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Viking metal
Spilletid:51:58
Antal numre:7

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Tre år er gået siden "Farsotstider". I den tid har man rekrutteret en ny sanger i form af eks. Naglfar sanger Jens Ryden. Musikalsk har man dog holdt sig relativt tilbage på måtten, selvom man kunne sige at Hel's Vite måske er en tak mere moden og simpel end sine forgængere.

Dette lægger man især mærke til på pladens to første numre, "En Siste Litania" og "Från Stormans Ôga" der er meget underspillet og meget enkle i både udtryk og struktur, desværre er disse også meget langtrukne og lader en del til ønske med hensyn til dynamik og lyttevenlighed. Det råder man dog heldigvis lidt bod på med de følgende tre numre, "Isolation", "Hel's Vite" og "Griftefrid", hvoraf især titelsangen er tiltalende med rigeligt af variation både musikalsk og vokalt. Men desværre tager kvaliteten et dyk igen på resten af skiven der igen bare synes at stampe derudaf, uden rigtigt at komme nogen steder. Så selv om Jens Ryden leverer en formidabel vokal, som sædvanlig, er det desværre ikke nok, til at hente pladen op ud af middelmådigheden.