The vagabonds are back in town

Thin Lizzys sidste studiealbum Thunder and Lightning udkom for mere end 40 år siden. Frontmand Phil Lynott døde af stofmisbrug i januar ’86, hvilket satte et kraftigt punktum for alt ’Lizzy’. I en periode kørte Scott Gorham bandet videre som turnerende cirkushest, og antog respektfuldt et andet navn ved udgivelsen af nyt materiale. Men før al succesen, før firekløveret med de blitzende twinguitarer, Philip Lynott, Brian Downey, Brian Robertson og Scott Gorham, var der et andet Lizzy: Lynott, Downey og Eric Bell, den første inkarnation, der udgav tre album, Thin Lizzy, Shades of a Blue Orphanage og Vagabonds of the Western World. Den konstellation har nu udgivet en samling akustiske udgaver af gamle sange, men der er faktisk nyt her, selv til samlere der allerede har de to store boxsæt Rock Legends og Vagabonds Kings Warriors Angels.

Med Phil Lynott midt i stuen

Det har været vigtigt at bevare integriteten, og derfor er der valgt et grafisk udtryk, som følger Jim Fitzpatricks cover til Vagabonds of the Western World. Fitzpatrick og Lynott var gode venner, og fans vil genkende ham fra et foto på en pub med Lynott, hvor de fejrer udgivelsen af sangerens første digtsamling. Den bestod næsten udelukkende af Lizzy tekster. Lynott så mere sig selv som poet end som musiker, han var endnu ikke færdigudviklet som den habile bassist, han senere skulle blive. Men lyrikken havde han på plads, selveste Henry Rollins indrømmer af være rørt til tårer af mandens tekster. Her på de akustiske versioner er vokalen om muligt mere indfølt. Lyt til “A Song for While I’m Away” og indtonationen af linjen ’You are my life, my everything, you’re all I have’. Man lytter i ren ærefrygt og med en følelse af at have Lynott siddende i live lige foran sig. Man tror næsten han ikke er død. Både Brian Downey og Eric Bell er dog noget mere i live, og Bell har indspillet nye guitarspor.

Mens Eric Bells guitararbejde er nyt, er Lynotts stemme naturligvis fra 70’erne, men det er alternative optagelser, som afsløres af nuancer i fraseringen. Og når han kun ledsages af akustiske instrumenter, er det som at have ham siddende lige overfor sig, stille reciterende sine tekster, mens han skønsomt anslår den akustiske. Den altid akustiske ”Dublin” kommer helt til sin ret, den passer meget bedre ind i et akustisk sæt, end på den noget famlende debut.

Men bandets første hit ”Whiskey In The Jar”, får endnu mere liv i den akustiske udgave. En sang jeg aldrig helt har set det store potentiale i, fordi lyden på den elektriske udgave er ret tynd. Den er indspillet med Lynott på akustisk guitar, ergo er der ingen bas på originalen. Her lyder den, som den måske altid har været tiltænkt med et mere afslappet trommespor og en kortere guitarsolo. Et sikkert hit, hvis den da kan komme udenom streamingtjenesternes algoritmer.

Helt akustisk er det ikke, den elektriske guitar på ”Slow Blues” er bibeholdt. Et underligt sangvalg fra Vagabonds, idet den absolut ikke repræsenterer albummets højdepunkter. ”Little Girl In Bloom” havde været mere passende til et akustisk set. Til gengæld er der en overraskelse i ”Here I Go Again”, som indtil for nylig kun fandtes som B-side til singlen ”The Rocker”. Med udgivelses af boxsættet Vagabonds Kings Warriors Angels er den dog gjort nemmere at få fat i rent fysisk.

Optrækkeri eller guf for samlere?

De to første albummer er et par vakkelvorne, eklektiske størrelser, hvorfra man sagtens kunne vælge bedre end ”Shades of a Blue Orphanage”. Og ”Slow Blues” er heller ikke en forbedring frem for originalen. Til gengæld er Lynotts vokalpræstationer så intense, at gode sange som ”Mama Nature Said” og ”Dublin” ender som rene stjernestunder. Og ”Whiskey In The Jar” er så meget bedre, at den burde overtage originalens plads i radioen fremover. Derfor står albummet solidt på egne ben. Ingen grådig udnyttelse af fanloyalitet her. Det samme kan siges om de tidligere nævnte to boxsæt, som rent faktisk er værdige tilføjelser til diskografien. Ja, jeg må blankt indrømme, at den overdådige Rock Legends er fuldstændig uundværlig. Det gjaldt desværre ikke deluxe udgave af Vagabonds of the Western World fra 2023. Der kunne dele af det akustiske materiale herfra fint passe ind, det havde gjort Vagabonds udgaven mere interessant.