Den græske guitarist Theodore Ziras har her begået et instrumentalt album, hvor han får hjælp af landsmanden Manos Markpoulos på bas, Brian Tichy, der bl.a. har klasket gryderne for Ozzy Osbourne, og Derek Sherinian (ex-Dream Theater, ex-Platypus, Planet X m.fl.) på keyboard. Det er jo umiddelbart fint selskab, men desværre gør Ziras ikke rigtig brug af bandmedlemmernes tekniske kapaciteter. Derek Sherinian fyrer selvfølgelig nogle lede, rockede soloer af, men kompositionerne, det foregår ovenpå, er ret uopfindsomme. Musikken er meget traditionel instrumental heavyrock, der er mere orienteret omkring lange guitarsoloer end omkring interessante riffs og grooves, så der er ikke meget for Tichy at arbejde med på trommerne.
Jeg er ikke i stand til at bedømme, hvor teknisk dygtig Ziras er på sit instrument, men taget i betragtning hvor mange habile guitarister, der findes derude, synes jeg, der er mange andre, der er mere værd at høre på – især i kraft af bedre, mere avancerede kompositioner.
"Hyperpyrexia" er ikke noget direkte dårligt album, det er bare lidt ensporet og melodisk og rytmisk uinteressant. En undtagelse er et nummer som "Seven Courses", der på swingende vis skifter mellem 7/4- og 4/4-taktarter, men selv her bliver guitarens uinspirerede lir henover let enerverende. Men lever og ånder man for hurtige løb uden at have brug for de store musikalske falbelader, kan man måske finde en vis tilfredsstillelse i "Hyperpyrexia".
