Taunted - 9 Sins

9 Sins

· Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Taunted når aldrig op og lege med de tunge thrash’er på 9 Sins

Taunted fra San Fransisco ønsker at følge i fodsporene på Testament og Machine Head, med en smule inspiration fra de gamle drenge hos Metallica og Megadeth, men til trods for tyve år på røven og hele to album, er der stadig rigtig lang vej for at kunne løbe hornene af mod de andre. Det, at være vokset op og groet ud af Bay Area, har hellere ikke smittet af på Taunted. De er nu klar med deres tredje album 9 Sins.

En ting jeg er stødt på, på rigtig mange album på det sidste, er den manglende røde tråd gennem numrene. Det kan være vanvittige stilskift, som man ikke kunne se komme og som ikke passer ind, eller rytmen som passer ikke sammen med melodien, på sådan en måde at det bliver utåleligt at høre på i stedet for spændingsopbyggende. Taunted er gode til at overtræde begge dele. På nummeret "Laceration" er der et pludselig stop, der virker som om det er et helt nyt nummer, der begynder, på "Dead Roll" hopper nummeret frem og tilbage mellem flere stile så mange gange, at man aldrig når at få fred. De dårlige rytme-og melodiblandinger opstår ikke helt så ofte, men er om end endnu være at lytte til som på "Chaos Theory", hvor trommer, guitar og vokalen løber ud i hver sin retning.

9 Sins indeholder et element, eller nærmere mangler et element, jeg aldrig har oplevet før. Der er ingen intro på det første nummer "Seven Colors", man bliver bare bombaderet med musik og vokal fra første sekund, det er en ubehagelig følelse. Med hensyn til vokalen så spænder Jacques Serrano, over et meget lille toneområde, der gør ham knusende kedelig at høre på. Han har dog sine gode øjeblikke som i slutningen af det andet nummer "Laceration", hvor han vokser, bliver større og giver den mere falsetto. På begyndelsen af albummet drukner han en smule i guitaren, fordi han er gemt for langt væk.

Soloerne på pladen er ofte ganske udmærkede og velspillede, men en enkelt solo er under al kritik. Det er på "Dead Roll" hvor den vælter larmende ind midt i det hele, alt for høj, og overtager det hele. Albummet lukker med et ti minutter langt nummer af ligegyldighed. Der er absolut ingen grund til at lave det så langt, og det er hårdt at kæmpe sig igennem, på sådan et middelmådigt album.

Der er dog et enkelt nummer på 9 Sins som er rigtig godt, nummeret "Room 237". Det fungerer hele vejen igennem, med en interessant vokal, der ligger godt i mixet og flot dubbet, en flot solo med fantastiske lækre trommer i anden del af soloen. Nummeret er mere dynamisk og samspillet er så meget bedre, end på resten af albummet.

Taunted’s 9 Sins har svært ved måle sig med resten af The Bay Area Thrash, og med sådan en kennel at vokse op i, er det ærgerligt at magien ikke er smittet mere af på dem. 9 Sins har sine små øjeblikke hvor alt spiller perfekt, men de er få og ligger gemt væk i resten af det uregerlige album.

Tracklist

  1. Seven Colors
  2. Laceration
  3. Written in the Flames
  4. Dead Roll
  5. Room 237
  6. Sinners Language
  7. Tower Hellions
  8. Chaos Theory
  9. Taunted 2

Tilføj kommentar