Tales of the Old - The Passageway from Hell to Earth [ep]

The Passageway from Hell to Earth [ep]

Udkom

Type:Album
Genre:Symfonisk metal
Antal numre:3

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Følelsestomt, rodet og et mix der fejler grumt

Nu får de ubestridte herskere af den symfoniske og gotiske genre, Nightwish, kamp til stregen. Det tænkte jeg da, EP’ens første toner flød ud af højtalerne i en sælsom mystik, men det varede ikke længe, inden at det faldt til jorden og den røde tråd var væk.

The Passageway from Hell to Earth består af tre mørke og kaotiske numre. Det første er nummer "Dark Witch", hvor der smøres tykt på med keyboard effekter og børnekor. Sangerinden Androniki Skoula flyder rundt i klassisk sang, med undertoner af opera, der er rodet og så klassisk at det næsten gør ondt at høre på. "Vlad’s Return" kører i samme stil, hvor der dog er en smule mere rumklang på nummeret, der åbner det op og giver det et større lydbillede, hvilket er voldsomt tiltrængt. Nummeret skifter dog stil, tempo og følelse alt for tit. Der er ikke plads til at de mange dele kan nå at få frit løb, hvilket først ville lykkes hvis nummeret var tre gange så langt. EP’en sluttes med "Call of Eternity". Det er mixet, det falder helt igennem på. Der mangler bund og vokalen er dårligt placeret i billedet. Der er til gengæld et langt mellemstykke, med keyboardet i centrum. Det er veludført og har den følelse, der burde være gennem hele EP’en.

Tales Of The Old har potentiale til mere og de har brug for at udfolde sig på et helt album, men EP’en falder igennem på dårlige mix og en manglende rød tråd. Sangerinde Andronika Skoula er også kun gæstestjerne, men hun er med på alle numre, der viser et lidt skævt billede af hvad den mandlige forsanger kan. Hun stjæler fokus, og da hun ikke er fast inventar, burde hun ikke fylde så meget. En trist start, på den forkerte måde, fra et gotisk metal band.

EP’ens første nummer Dark Witch

Tracklist

  1. Dark Witch
  2. Vlad’s Return
  3. Call of Eternity

Tilføj kommentar