Systemhouse33 - End of Days

End of Days

Udkom

Type:Album
Genrer:Groove, Thrash metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Mumbai-groove

Når jeg ser ”Indien” som oprindelsesland for et metalband, spærrer jeg altid øjnene op. Indien rummer en spirende metalscene med adskillige fremragende bands, men det er alligevel sjældent, at kunstnerne bliver kendte i Europa. For enten er der for langt at rejse for at spille koncerter, eller også har de europæiske pladeselskaber for travlt med europæiske bands. Således er End of Days mit første møde med groove-thrasherne fra Mumbai, SystemHouse33, på trods af, at det er indernes tredje album siden 2003.

Hård-fyr-metal

Bortset fra en intro, starter ”Rapture” ballet med klassisk, hård-og-hurtig thrash-riffing. Omkvædet får SystemHouse33 til at lyde som behørigt rå typer, og c-stykket er vel første gang, jeg hører blastbeats i groove metal. Herefter kommer titelsangen, som bringer den chug-tunge groove-riffing afvekslet med thrash- og blastbeats for god ordens skyld. Vokalen er et midt-til-højtonet, arrigt skrig, der konsekvent er helt oppe i ansigtet på lytteren. Følelsesregistret rummer alting fra ”vred” til ”kampklar” – meget lidt med andre ord – men groove metal er sjældent kendt for emotionel transcendens, så vi ser igennem fingre med det.

Selvom SystemHouse33 spiller temmelig énstrenget til tider – som det hører sig til i groove – afslører nærmere ørelyt en overraskende variation i sangene. Selvom der er langt til Panteras genredefinerende riffhooks, er guitarernes hård-fyr-riffs lige til at blæse ud i garagen, mens man squatter i bar overkrop. Hver sang springer mellem flere forskelligartede riffs og tempi, så man aldrig behøver spekulere på, hvornår de mon gør noget nyt.

Alligevel er der mange sange, der lyder temmelig ens selv med en spillelængde på blot 33:43. Når man målrettet forbigår en toneart for at opnå større og hårdere grooves, kan det nærmest ikke undgås. En medvirkende årsag er, at selvom riffene, som sagt, afveksles flittigt, er der få af dem, der i sig selv definerer sangene på samme måde som i f.eks. ”Mouth for War” eller ”Davidian”. Undtagelserne er det udæmpede riff i ”Stand Up”s omkvæd, som fa’me er hårdt, og intro-riffet i ”Prophesied”, som fa’me også er hårdt. Endelig rummer ”Great Tribulation” et kærkomment, omend kortfattet, stykke med egentlige akkorder, som giver en svævende følelse ikke ulig det sidste sæt i et German Volume Training-program.

Fint til fitnesscentret

SystemHouse33 har med End of Days skabt et album, der både er godt og skidt. På den ene side er jeg positivt overrasket over deres sans for at skabe variation inden for sangene, og ingen af albummets ni numre føles, som om de gentager sig selv. Der er rig lejlighed til at stå på kanten af mosh-pitten og tæske forbipasserende teenagere, men til gengæld er der meget få af riffene, man vil huske, når albummet oprinder, ligesom mange af sangene har en tendens til at lyde ens. Selvom jeg ville bifalde, hvis fitnesscentret ville blæse End of Days i stedet for det sædvanlige affald, får den ikke højere ros end det.

Tracklist

  1. Day of Reckoning
  2. Rapture
  3. End of Days
  4. Lake Of Sorrow
  5. Stand Up
  6. Apocalypse
  7. Prophesied
  8. Great Tribulation
  9. Cry of Anguish