Bedre sent end aldrig …
… er vel det, man må komme op med, når man modtager en skive til anmeldelse halvandet år efter den officielle udgivelse! Men hul i det, for dansk/polsk/franske Steel Inferno fortjener al mulig omtale af deres debutskive her. Steel Inferno er på ingen måde et band, der har nogen som helst intention om at genopfinde hjulet; navnet på spillet her er old school thrashet heavy/speed metal, og fra første anslag på guitar og trommer tonses der derudad i bedste 80’er-stil, med afsæt i bands som gammelt Helloween, Agent Steel, og mange andre kunne nævnes. Lyden er barberet helt ned, har lækker diskant og er med til at understrege aggressiviteten hos Steel Inferno.
For Karen da også
Steel Inferno udmærker sig ved at have en kvindelig frontfigur, nemlig Karen Collatz, og hun er i høj grad med til at give bandet et helt særegent udtryk, med sin vrede og aggressive vokal. Ja, faktisk lyder hun som en rigtig rappenskralde, når hun virkelig giver den gas. Hendes vokal vil helt sikkert dele vandene, men jeg synes, den passer perfekt til bandets stil, og den giver dem lidt et skær af gode gamle bands som Holy Moses og Znöwhite. Numrene på skiven er fængende som en steppebrand, og der forefindes et rent overflødighedshorn af fede riffs og en trommeslager, der ikke skal spille helt, men bare spiller efter riffene. Dét fungerer bare!
Stål-Infernoet brænder igennem
Alle numrene på Aesthetics of Decay brænder igennem, og jeg, for min del, kan slet ikke sidde stille, når de tre kvarter ruller sig ud af højtalerne, og fingeren finder automatisk playknappen igen, når tonerne af det sidste nummer, ”To End All Wars”, er rindet ud! Det er simpelthen musik, der gør humøret fantastisk, og så skal Steel Inferno have kæmpe applaus for at have indspillet et cover af et af mine ultimative favoritnumre fra den danske heavy metal-scene, nemlig Kim Sixx-nummeret ”Magic Sword”, som bandet gør til deres eget, med kæmpe respekt for det originale nummer! For hulen, jeg glæder mig til at høre mere fra den her kant!