Sons of Alpha Centauri / Treasure Cat - Last Day of Summer

Last Day of Summer

· Udkom

Type:Album
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Sons Of Alpha Centauri fra Swale, Englang og West Virginianske Treasure Cat udgav d. 23/8 denne split release med henholdsvis 4 numre fra hver band og 3 numre lavet af begge bands, med det sammensatte navn Alpha Cat. Udgivelsen fik titlen Last Day Of Summer.

Pladen åbnes af et nummer fra hvert af de 3 bands, så at sige. Numrene bevæger sig indenfor samme genre og musiske udtryk, men er alligevel vidt forskellige. Alpha Cats “The Flying Dutchman" er et stærkt åbningsnummer i højt tempo i bedste rock stil. Nummeret krydres af en støvet og beskidt mundharmonika, der fungerer virkelig godt sammen med stoner rock guitaren. Næste nummer er Treasure Cats “Battle Of Britain". Ligeledes et velfungerende og tempofyldt nummer, som præsenterer rock'n'roll med kraftige inspirationer og elementer af stoner rock. Dog er Treasure Cat noget mere hårde og mørke end Alpha Cat. Tredje nummer er Sons Of Alpha Centauris “Tribute to Harmonius", som domineres af en smuk og tung bassgang. Til forskel fra de to andre “åbningsnumre", er dette nummer meget mere down-tempo og guitaren er tilsat mere effekt. Døren åbnes med dette nummer til en udflugt i Sons Of Alpha Centauris musiskalske landskaber. For fans af genren stoner rock er der meget at komme efter i titelnummeret “Last Day of Summer"(leveret af Alpha Cat), hvor tankerne, i flere stykker af nummeret, ledes I retning af Queens Of The Stone Age og Eagles Of Death Metal. Et andet nummer som fortjener at blive fremhævet, er Sons Of Alpha Centauris “Under Surveillance". Nummeret er en psykedelisk tour de force, som læner sig op ad eksperimenterende metal. Nogle af breaksne minder sågar om noget Opeth kunne have lavet.

Begge bands, eller skulle man sige alle 3, er dygtige instrumentalister og på intet tidspunkt savner man en vokal. Det er lækkert at læne sig tilbage og gennemlytte albummet gang efter gang, og nyde de sidste dage af sommeren. Dog skal det nævnes, at første gennemlytning af albummet var klart mest givende, for udnertegnedes vedkommende. Der bliver man virkelig taget med bukserne nede, og jeg sad og rocker med og ønskede det var live. Er du ikke fan af genren, fortjener denne udgivelse næsten alligevel en gennemlytning eller 2. Det er no nonsense rock'n'roll når Alpha Cat og Treasure Cat er på banen. Og det holder! Er du mere til virtuose oddyséer ud i melankolske og smukke musiske billeder, jamen så byder pladen også på det i form af Sons Of Alpha Centauris bidrag.