Kulsort gumbo
Tyske A Somber Funeral er et ret nyt navn på den tyske black metal-scene. En scene, der generelt producerer gode og spændende ting. Men ingen regler uden undtagelser. Om ikke andet, så er A Somber Funeral et band med kontakterne i orden, ellers ville der ikke være gæster fra Uada, Belore, Faira eller Waldgeflüster med på Since You Left These Shores. Men hverken gæstelister og gode intentioner formår at redde albummet her fra at være en forholdsvis ligegyldig og ensformig omgang.
CvteFyr666
Since You Left These Shores er en spøjs omgang. Det er, som om den forsøger sig med at omfavne alle black metallens aspekter på én gang, hvilket da bestemt også giver et rodet resultat. Klassisk atmo-black a la Norge? Tjek. Melankolsk DSBM? Tjek-tjek. Moderne post-black? Yep, det er her også. Hør, var der noget skovmands-black henad Finsterforst? Ja, det var der da! Nå, hvad så med blackgazen, har vi den med om bord? Det kan I tro, vi har! Ergo står vi med en skive, der helt overordnet set lyder som en løjerlig omgang gumbo bestående af lige dele Shining, Harakiri for the Sky, Deafheaven og Kekht Aräk. Fungerer det overhovedet? Ja, tja … både og.
Det er en af den slags album, hvor man har umådeligt svært ved at skelne numrene fra hinanden – at der så også er hele ti af dem, gør det bestemt heller ikke nemmere. Derfor ender de passager og momenter, der fungerer godt – og de er der skam – med at drukne i et hav af ensformighed og kedsomhed. Derudover burde bandet virkelig finde ud af, hvilken slags black metal de egentlig vil spille. Ikke fordi man da ikke kan blande på kryds og tværs, men visse kombinationer spænder nu engang ben for hinanden. Æterisk og følsomt guitarspil er bare en rigtig dårlig sidevogn til en konstant barrage af D-beats.
Man kunne måske tilgive denne ekstreme forvirring, hvis nu medlemmerne var helt unge eller nye på scenen, men den primære bagmand Blackheart13 er godt og vel 50 år gammel og har været en del af den tyske black metal-scene siden 2002.
Derfor er der absolut ingen undskyldning for denne her omgang amatøristiske rod – eller hans elendige MySpace-agtige kunstnernavn. Så hav dog lidt selvrespekt, og stjæl et navn fra Tolkien!
En særdeles mager omgang
Alt det til trods, så er dette album ikke en rendyrket katastrofe, det kunne godt have været en udmærket EP. Men som det står nu, som et færdigt produkt, er det sgu en mager omgang.
Sammenligner man albummet med den forrige, er det tydeligt, at der ikke er sket ret meget – udover at der er kommet endnu mere fyld på. Noget, som A Somber Funeral bestemt ikke savnede. Tværtimod. Ergo skal bandet virkelig stramme op, og selv hvis de bruger alt, hvad de ejer og har på Wegovy og medlemskab i Fitness Welt, så tror jeg stadig ikke på, at de kan nå helt i mål. Desværre.