Skarnsungerne gør det igen
Enlig svale eller kommet for at blive?
I efteråret 2020 blev undertegnede blæst bagover af et band, jeg aldrig før havde hørt om. Fem københavnske gutter, der kaldte sig Skarnet, udgav pladen Vinger Til Salg, som var dansksproget hardrock med massevis af tonstunge riffs, lækre dobbeltharmonier fra de to guitarister og fremragende iørefaldende melodier. Pladen blev belønnet med otte flotte kranier og voksede så meget på mig, at jeg i min årsberetning kårede den til årets danske plade.
Skarnet, der er gået fra kvintet til kvartet, er nu pladeaktuelle igen. “Den svære toer” har fået titlen Fængslet i det fri, og bandet har op til udgivelsen fortalt, at ‘lytteren kan forvente et skyhøjt melodisk niveau, nærværende lyrik, der både forklarer og lægger op til refleksion, progressive arrangementer og tungere groovy riffs end på den forrige plade’. Det lyder jo rigtig godt, men kan poetisk dansksproget hardrock virkelig blæse folk bagover to gange i træk?
Dybde, power og udtryk i flere lag
Det korte svar på ovenstående spørgsmål er et rungende: Ja, for pokker! På et stadig melodiøst og melankolsk fundament er Skarnet tro mod de rødder, der voksede sig stærke på Vinger Til Salg. Men samtidig har de afsøgt nye veje i de elleve nye kompositioner, der tilsammen udgør Fængslet i det fri. Albumtitlen handler om det store paradoks, som det moderne menneske befinder sig i: Vi opdrages til at realisere os selv, følge vores drømme og udnytte vores potentiale. Traditioner, religion og familiestrukturer går i opløsning, fordi vi skal finde os selv. Omvendt lever vi også i en tid, hvor utroligt mange lever i ensomhed uden et egentligt fællesskab eller tilhørsforhold. Således fanges vi i vores egen frihed.
Man skal ikke mange minutter ind i albumåbneren med den unikke titel “S.K.Ø.R. (skizofrent, kommunalt, økonomifikseret røvhul)”, før man genkender Skarnets unikke lyd. Udtryk og stil er stort set, som det plejer at være, men der er også sket lidt afgørende nyt. Især Georgios Alevrofas’ guitar er kommet længere frem i lydbilledet med markant tungere og ørehængende riffs – dem vender vi tilbage til – og den ekstremt velspillede bas fra Stig Kjeldsmark ligger ligeledes mere tydeligt i mikset. Derudover høres det tydeligt, at Skarnet nu hviler langt mere i sig selv og deres egen lyd, hvilket giver mere plads, tryghed og legerum til frontmand Danny Kroghlys hypnotiske vokal, der denne gang får lov at udbrede endnu mere underfundigt stof til eftertanke. Samtlige strofer leveres med lige dele manisk messen og poetisk præcision. Lyt bare til de ørehængende singler “Smertedyr” og “Provinszombie” samt den benhårde og fantastisk smukke “Kaster Dig Op” – det er fremragende. Kroghlys lyrik, format og karisma findes ganske enkelt ikke andre steder i dansk rock.
Fængslet i det fri er en noget tungere sag end sin forgænger, og det skyldes ikke bare den alvorlige tematik, men i særdeleshed også Alevrofas’ formidable riffs. Næsten samtlige skæringer har minimum to-tre passager, hvor man som guitarnørd må stoppe op og tænke: “Det var lige godt satans”. Det er flabet, det er ondt, det er smukt, og det er den perfekt afbalancerede kontrast til den evigt tilstedeværende melankoli. Og så befinder årets fedeste riff sig altså også på denne plade. Cirka fem minutter inde i det stærke og yderst medrivende nummer “Du Som Er” skal man skrue gevaldigt op og nyde de hårdtslående toner. Men pas på nakken, for det er sgu skrappe sager, der diskes op med!
Headbang og tårer går stadig hånd i hånd
Alt er lykkedes for Skarnet i deres søgen efter deres helt egen lyd. Med endnu mere hjerne og endnu mere hjerte formår de at blæse deres lytter bagover endnu en gang, og igen er der tale om en plade, der fremkalder lige dele metallisk fryd og tårer i øjenkrogen. Alle de ting, der virkede på Vinger til salg, er forbedret og forstærket på Fængslet i det fri, og vi har at gøre med en mere sammenhængende plade, hvor den røde tråd er mere tydelig end på forgængeren. Musikken er tungere og mere kompleks, men de følelser og stemninger, den fremkalder, er på forunderlig vis umådeligt smukke trods de dystre temaer, der behandles.
Jeg bøjer mig på ny i støvet for Skarnet og deres skønne musik, og så glæder jeg mig ellers til at se dem ude på de danske spillesteder i meget nær fremtid. I første omgang allerede på fredag 19/5 til releaseparty på BETA i København.
