Sinister - Savage Or Grace

Savage Or Grace

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Death metal
Spilletid:30:26
Antal numre:9

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Efter en tur på det franske Osmose label, er hollands dødsveteraner tilbage i stald hos Nuclear Blast. Stadig tro mod de brutale toner, er det egentlig mærkeligt at Nuclear Blast har valgt at gensigne dem, da de for tiden ellers mest tager sig af de store drenge. Musikken har sådan set ikke ændret sig meget siden 1992's "Cross The Styx", som en del af de gamle døds metallere vil nikke genkendende til. Desværre lyder det som om bandet ikke har brugt de sidste 11 år på at finpudse musikken, men på at skrive riffs der er mere irriterende end fængende eller interessante. Eneste større forskel mellem det gamle er den ny growlerinde, Rachel, som har en ultra guttural stemme som man kun kan håbe på hun ikke bruger i sengen. Det værste ved CD'en er dog den vildt flade tromme lyd, som mest af alt lyder som rytme boksen på lillesøsters Casio keyboard (er det ved at være trendy at have en skod tromme lyd på pladerne nu til dags?). Men nok om det (og mit brokkeri), der findes stadig Death Metal plader der er meget værre end "Savage Or Grace", så hvis du kunne lide de to forrige skiver kan du sikkert også finde en del gode ting her.

Tilføj kommentar