Japanske Sigh var det første band fra solens land der spillede Black Metal på deres breddegrader, jeg var derfor lidt i tvivl om det nu var den rigtige cd som den flinke Hr. Sørensen havde sendt til mig, men et hurtigt kig på cd labelet gjorde min tvivl til skamme. Forestil dig et syret 70'er syrerock band komplet med saxofon og Hammond orgel der spiller en blanding af kabaret, Heavy Metal, Thrash og mærkværdig flerstemmig sang. Lyder langt ude og det er det også. Min første umiddelbare reaktion var da også at dette måtte være det argeste lort jeg nogensinde havde lagt øre til, for Sigh’s musik er så overbelagt med alle mulige indflydelser hvilket kan være svært at finde hoved og hale i. Men sjovt nok mister bandet ikke tråden, der i form af den genkendelige melodi der holder sangen sammen. Jeg kan i hvert fald kun råde folk til at høre dette først inden de kaster kolde kontanter efter "Gallows Gallery", da sarte sjæle nok vil lide overlast af denne musikalske skizofreni.