Canadas Black Sabbath disciple nummer 1 er tilbage i fin form med deres nok bedste udslip siden "The Electric Sleep".

Hovedgrunden til dette er nok den genfundne vildskab jeg savnede på bandet sidste skiver. Især numre som "Hangman", "Spy Vs Spy" og "Moments of Silence" er stenet doom metal i renkultur og hvis der er et band der har formået at tage den klassiske Sabbath lyd fra 70'erne til sig, så er det Sheavy. Men der er også mere melodiske skæringer som den fænomenale "Revenge of the Viper Three", der bare ikke vil ud af mit hoved siden jeg hørte den. Den mere bluesede "The Rook" skulle tilfredsstille enhver fan af de to første skiver, medens "Standing at the Edge of the World" næsten kunne være en krydsning mellem Led Zeppelin og Sabbath.

Eneste svage punkt på denne ellers pletfrie skive er den ret så overflødige instrumental "A Phonebooth In The Middle of Nowhere", som er temmelig monoton og kedelig. Man har igen en dejlig rå og autentisk produktion der er så dejlig organisk og uforfalsket, at man skulle tro at bandet havde en tidsmaskine. Desuden er det ingen ringere en Slugde gururen Billy Anderson der denne gang har forædlet "Republic?". Så Black Sabbath fans der er træt af at vente på om Ozzy får lov til at lege med Bill, Geezer og Tony skulle tage at få fundet afghaner jakken frem og hente denne doom perle.