Stærkt comeback fra hollandske veteraner
Gode nyheder til dedikerede fans
For omkring 20 år siden huserede det hollandske band Severe Torture på niveau med flere andre af datidens death metal-bands. De var aldrig blandt de største på datidens scene, men de var til gengæld altid leveringsdygtige i en solid sonisk røvfuld med pladerne Misanthropic Carnage og Fall of the Despised. Sidst man hørte noget til dem, var i 2010 i form af albummet Slaughtered, og derefter blev der meget stille.
Nu skriver vi 2024, og den hollandske kvintet har efter en pause af Tool’ske dimensioner udgivet en ny plade. Torn from the Jaws of Death er navnet, og det er et overordentligt stærkt comeback.
Spænd sikkerhedsselen, for nu bliver det vildt
Trods en pause på 14 år er der ikke ændret andet hos Severe Torture, end at de har fået en ny trommeslager. Den fræsende, frådende death metal, som gruppen altid har været garant for, er stadig intakt. Faktisk har de kun forbedret og ikke mindst udviklet sig på flere afgørende punkter. For det første har vokalen fra Dennis Schreurs taget et ordentligt spring. Fra ikke at skille synderligt meget ud blandt alle andre Glen Benton-lydende death metal-vokalister har han nu et bredere og meget mere spændende register, hvilket klæder musikken umådeligt godt. Det samme kan siges om guitarerne. Thijs van Laarhoven og Martin Vriesde har altid spillet upåklageligt ondt, men har tilføjet mere melodi og finesse i deres spil. Hør bare åbneren, “The Death of Everything”. Bevares, det er ikke, fordi de opfinder den dybe tallerken, men denne plade er ikke bare smadder, fordi smadder er ondt og fedt. Det er no bullshit death metal krydret med detaljer og lækkerier, der til sammenligning lyder som en perfekt blanding af Cannibal Corpse og Suffocation med skønne referencer til både Deicide og Morbid Angel. Og den slags kan vi death metal-elskere godt lide!
Noget andet, vi rigtig godt kan lide, er bas. Jeg vil vove den påstand, at de fleste nok ikke lægger mærke til den, men tro mig, det ville kunne høres, hvis den ikke var der. Og hos Severe Torture spiller den en stor rolle. Patrick Boleijs indsats på sinkeplanken er intet mindre end eminent, hvilket tydeligt høres på de fremragende skæringer “Hogtied In Rope” og "Putrid Remains”, men i virkeligheden er der ikke et eneste dårligt nummer på Torn from the Jaws of Death. Okay, et nummer som “Those Who Wished Me Dead” er måske lidt til den trivielle side, men bundniveauet i gruppens sangskrivning er dog stadig højt.
Vi burde tale meget mere om Severe Torture
Alle, der kan lide en god omgang death metal af og til, bør gøre sig selv den tjeneste at give denne skive et lyt. En større revolution inden for genren er den måske ikke, men det ændrer ikke på, at det er 38 minutters yderst solid semiprogressiv death metal fra et band, der i allerhøjeste grad kan sit kram. Jeg krydser alt, hvad jeg har, samt beder til de lavere magter i håb om, at der ikke skal gå yderligere 14 år, før vi igen hører fra Severe Torture.
