September Code - Remembering Mirrors

Remembering Mirrors

· Udkom

Type:Album
Genre:Prog rock
Antal numre:14

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Græsk, stærk eksperimenterende prog rock fra September Code.

September Code bevæger sig rundt i mellem en masse genre i deres jagt på det progressive, på det nye album Remembering Mirrors. De flyver ud i det svævende og drømmende med klokkespil og strygere på "Ordinary Orbit" ind i en mere kaotisk sfære på "D Day", og mod det lidt tungere og hårdere på "XE Cute 2". Og det gør de rigtig godt. Desuden så eksperimenterer bandet rigtig meget med instrumenter og effekter, og stil. Men ikke så meget med taktart eller form som man godt kunne ønske sig på et prog rock album. Stort set alle numrene går i 4/4 og AABA-formen.

På visse tidspunkter er albummet søbet ind i så mange effekter, det gælder syntheziserer og især rumklang, at det skriger på 80’erne, som på "There". Numrene "Bass", en bas solo, og "Sub Care" der er næsten messende og er begge malplaceret, og de lyder ikke godt.

Til gengæld er basintroen på "War" lækker. Der er også arbejdet rigtig flot med sangstemmerne, hvor der enten er fire stemmer på, eller der er dubbet to næsten ens stemmer sammen. Det giver en fed effekt. Titelnummeret "Remembering Mirrors" er et mere symfonisk nummer, hvor der virkelig er arbejdet med sammenspil mellem melodi og sang. September Code har også den kvindelige Chritsianna fra gotiske Elysion med, der giver det en helt ny dimension på nummeret. Der er en speciel guitarsolo på, helt atonalt og beskidt der virkelig fanger øret. Men de skal lige berøre Mirror, Mirror on the wall-klicheen.

Remembering Mirrors er flot og rigtig godt lavet album. Men nogle gange bliver der eksperimenteret lidt for meget. Der er dog kun få numre der falder igennem.

Tracklist

  1. Humanize
  2. B4U
  3. Less Than A Moment
  4. Beautiful As A Sin
  5. Ordinary Orbit
  6. War
  7. There
  8. Sub Care
  9. Remembering Mirrors
  10. D Day
  11. Echovirus
  12. Bass
  13. XE Cute 2
  14. Airth