Så er det blevet tid til at lægge Sentenced i graven og tage en sidste afsked, for det her bliver det absolut sidste album fra disse legendariske finner - og ifølge guitaristen Sami Lopakka, bliver der aldrig nogen genopståen eller reunion af nogen art! Faktisk er det længe siden, at Sentenced, efter min mening, har udgivet noget specielt godt og både "Crimson" (2000) og "The Cold White Light" (2002) virkede som om de havde solgt totalt ud. Jeg skal helt tilbage til "Amok" fra 1995, for at finde noget der falder i min smag. "Jamen, hvad så med det nye album?", er der sikkert nogle der vil spørge. Det nye album viser Sentenced fra en lidt mere hård side, end vi oplevede på både "Crimson" og "The Cold White Light", selvom der stadig er for lidt metal over dem til at de virkelig falder i min smag igen. Der findes da enkelte steder, hvor der er nogle fede solo-stykker, men på ingen måde nok til at løfte skiven op på et niveau, der kan tænde mig. Faktisk findes der ikke meget andet end det 56 sekunder lange instrumentalnummer "Where Waters Fall Frozen", der sætter lidt gang i den... Ingen tvivl om, at der er dømt begravelsesstemning over hele linjen, hvilket titler som "Her Last 5 Minutes", "Consider Us Dead", "Lower The Flags" og "End Of The Road" også er tydelige eksempler på. Skulle jeg give denne skive en karakter, ville jeg ikke kunne give mere end 30, måske 40%, men da stilen i sig selv langfra er min kop blod, vælger jeg ikke at give nogen karakter, så kan alle Sentenced-fans også begrave og mindes bandet i fred. Rest In peace!