Scott Hull er en velbevandret mand, der bla. har slået sine folder i bands som Pig Destroyer og Anal Cunt. Så hvis man er til disse to bands, så vil man blive hulkende skuffet over denne skive. Scott Hulls "Requiem" er ikke metal. Derimod er den en stemningsmættet ambient plade, hvor stort set alt er indspillet via en synthesizer. Her er tale om musikalske landskaber, der kan lede tankerne hen på NIN’s "Ghosts I-IV". Musikken er perfekt hvis man virkelig skal koble af og er for stædig til at invistere i hedengangne "No Stress"-cd’er.

Numrene er meget korte, men afløser hinanden vældig godt, således man tages med på en længere rejse der langsomt fader ud i pladens sidste nummer. Sidste nummer er også pladens længste, med sine over 14 min. De resterende numre er typisk mellem 1 og 3 minutter lange. Alle titler er på italiensk, så er man ikke belæst udi dette sprog, må man have fat i en ordbog. I tilfælde af, man gerne vil have titlerne til at styre ens tolkninger af de musikalske stemnings-landskaber.

Det er en hyggelig plade, men set i metal-regi er det en stor skuffelse. Ikke én eneste guitar eller noget, der kan minde det mindste om metal.