Rose Funeral - Gates Of Punishment

Gates Of Punishment

· Udkom

Type:Album
Genrer:Deathcore, Melodisk Death Metal
Spilletid:43.53
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Rose Funeral er kort og godt et deathcore/death metal band fra USA. De er nu ude med albummet "Gates of Pusnishment".

Albummet ligger ud med Legions of Ruination, som virkelig bare sparker dig ind i deathcore verdenen efter en mørk intro. Trommerne der bare kører på livet løs, growl/scream kombinationer og breakdowns henviser tydeligt til hvilken genre vi er ude i. Jeg må dog sige, at jeg ikke var overvældet. Jeg følte ikke på noget tidspunkt at albummet havde noget at byde på. Jeg er nok også bare meget skeptisk med deathcore, men jeg må også sige, at mange bands fra denne genre formår at holde sig tilbage rent lyd-mæssigt. Det er ikke fordi at de spirer med unikke idéer, derimod bliver det meget af det samme. Det er i et højt tempo hvorefter det så slår direkte ind i en hård del breakdowns. Der er selvfølgelig nogle momenter som viser lidt andre sider af deres musiske egenskaber, men ikke mange – og når de så endelig benytter nogle små bidder fra andre genre, så slår de den hurtigt ud med flere breakdowns, hvilket for mig virker som om de ikke vil for langt væk for deres egen genre, som måske er forståeligt nok. Men forandring fryder.

Teknisk er de gode, intet mindre. Vokalisten har en god balance i hans vokaler mht. hvornår han benytter growls og hvornår han benytter screams. Dog ville jeg bare ønske de ville turde eksperimentere lidt mere, det er simpelthen alle momenter de har indført, som ikke direkte kan kaldes deathcore skal sparkes så hurtigt væk. Hvis de en dag finder ud af at åbne dørene, i stedet for at have dem på klem vil de nok kunne lave et album som kunne få selv den mest kritiske til at sige ’wow’. Fordi efter alt, så kan de sgu finde ud af at spille.

Et hurtigt, teknisk og forholdvist melodisk deathcore album, som er værd at lytte til men dog nok mest til taler deathcore fan-basen.

Tilføj kommentar