Rising - Abominor

Abominor

Udkom

Type:Album
Genre:Sludge metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Rising falder - og rejser sig igen i eminent udspil

Rising har meget passende kaldt deres foreløbigt sidste album for Abominor. Et forvarsel om at noget ildevarselende er på vej. Ud af bandets tre medlemmer er kun guitarist Jacob Krogholt endnu tilbage. Under indspilningerne blev uenighederne for store, men heldigvis ikke større end at albummet blev færdiggjort. Sørgeligt når albummet af mange betegnes som årets bedste inden for sin genre.

Danmarks bedste sludge album?

Rising spiller sludge med inspiration fra Crowbar og Red Fang men har fundet sin egen lyd, i et univers hvor tonstunge og melodiske træk på forunderligvis går hånd i hånd. Her er noget for alle, uanset hvilken type metal man må hælde til. Guitarist Jacob Krogholt bygger bro mellem de forskellige stilarter og skaber en helhed i et kompleks og mørkt univers. Særligt albummets mange riff skal fremhæves og sammen med en mesterlig produktion fremstår Abominor både dyster, mørk og samtidig velproduceret.

Hvor bandets debut fra 2011 To Solemn Ash tog udgangspunkt i smerte, mørke og sorg er Abominor vokset. Her bliver vores mangelende evne til at håndtere vores liv taget under behandling. Det er mørkt, skummelt og ikke et univers hvor der er meget håb. Der er heller ikke meget håb om at der findes et svar. Genrens klassiske sludge brølevokal gør det vanskeligt, at høre om der gives et svar på de store spørgsmål.

“Broken Asunder" afviger en smule fra klassisk sludge råbevokal, ligesom der også her findes en længere guitarsolo. Begge dele må Jacob Krogholt gerne udfordre og udforske mere i fremtiden.

Albummet er af den slags som skal høres fra ende til anden. Men hvis nogle numre skal fremhæves må det være: “Vengeance Is Timeless", “The Hills Below", “Leech" og naturligvis killer riffet på “Suffering Nameless"

Rising

Bandnavnet giver tro på, at bandet vil rejse sig igen og forhåbentligt kan de mange rosende anmeldelser også hjælpe. I kulissen er bandets oprindelig trommeslager Martin Niemann kaldt ind igen, og det er lovet af flugten og opløsningen ikke betyder Risings død. Dette er blot en ny start.

Tracklist

  1. The Disdain
  2. Reproach
  3. Vengeance Is Timeliss
  4. The Hills Below
  5. Leech
  6. Suffering Nameless
  7. Broken Asunder
  8. The Malice
  9. Gaunt