Rhapsody - The Dark Secret

The Dark Secret

/ Scanbox Entertainment · Udkom

Type:Album
Genrer:Symfonisk metal, Symphonic Power Metal
Antal numre:5

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Ja, dette er kun en lille godbid på hvad vi har i vente fra Rhapsody, som udkommer med deres store symfoniske epos i september. "The Dark Secret" er en 5 track EP som kan fås med og uden DVD, men det kan varmt anbefales at købe DVD versionen, fordi den indeholder videoen til "Unholy Warcry" med selveste Christopher Lee, ham er der så sandelig også et interview med på DVD'en, hvor han bla. fyrer af, at han har hørt, at Rhapsody skulle være et af verdens største bands - lidt af en griner, men hvad kan man forvente af en 81 årig gammel gut?! Ydermere er der også et interview med Joey de Maio (Manowar), som jo har været med til at producere pladen.

Men det vigtigste er jo musikken. Med den nye EP og den nye plade, vil Rhapsody prøve at gøre deres musik endnu mere "music score" agtig, samt starter de på en hel ny saga, efter "The Emerald Sword" sagaen er afsluttet. På EP'en er Christopher Lee med som fortæller på to sange, hvor han bla. spiller en heksekonge. På den kommende plade kommer vi endda til at høre ham synge.

Rhapsody har så sandelig også et helt orkester med på pladen, så der er virkelig blevet smidt penge i projektet. Forskellen til deres forrige skiver er nu ikke så fandens stor, de har jo stadig deres store omkvæd, deres bombast osv. Men det hele er blevet endnu mere soundtrack agtigt, og meget mere klassisk inspireret. Der er utroligt mange facetter i musikken, men nogen steder synes jeg personligt godt de kunne have sparet på alt det pompøse, og lavet lidt mere Metal. Men på den anden side henvender "The Dark Secret" sig til et større publikum. Det at få Christopher Lee (Dracula, Saruman, Frankenstein m. fl), en af hvor tids største skuespillere, med på pladen som fortæller, gør at der er dømt købe tvang.