Ray Wilson, som måske for de fleste nok huskes for sin tid i Genesis, har med hans nye solo skive, "Change", skabt lidt af en perle inden for den melodiske pop rock genre. De enkelte numre er opbygget udfra akustiske guitarer, som fremstår melodiske samt emotionelle. Wilsons stemme er distinkt og fyldt til randen af ren passion, og det er en fryd at der stadigvæk findes sangere der kan udtrykke sig så følelsesladende. Numre som "Goodbye Baby Blue" og "Change" river såvel pigehjerter som mande hjerner itu, da lytteren hele tiden fængsles i et bombastisk fyrværkeri af pompøs melodi og Wilsons dybe ekspressionisme. Nummeret "Beach" viser derimod en mere dramatisk side af "Change". Wilsons stemme er mere dyb og lytteren fanges i et virvar af melodi og melankoli. Nummeret "Another Day" er for mig at se nok den fedeste skæring på skiven, og dette på trods af at Wilson og Co. har "stjålet" selve omkvædet i "I won't Cry for Yesterday" fra Duran Duran pladen "Ordinary World". Alt i alt er "Change" en helstøbt og gennemført fed pop rock plade. Eneste minus er at jo længere man kommer ind i pladen, jo mere trænger "Change" til fornyelse. Så om der ligger lidt selvironi i selve titlen? - ja, kære læsere, det må I jo så selv finde ud af.