Ratt - Infestation

Infestation

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Heavy Metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 6/10 baseret på 1 stemme.

Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg så at der var et nyt album på vej fra de gamle amerikanske glam-rockere, Ratt. Men den var god nok! Efter 11 års dvale, er Stephen Pearcy, Warren DeMartini & Co nu tilbage med et brag af et album, med titlen "Infestation"…. Det er næsten den originale 80'er line-up, på nær guitarist Robbin Crosby, der er erstattet med ex-Quiet Riot guitarist Carlos Cavaso. Jeg stiftede bekendtskab med Ratt i mine ganske unge dage, og husker bedst 84'er albummet "Out Of The Cellar", hvor den ikke fik for lidt – især med nummeret "Round And Round" for fuld skru på pladespilleren. Det er dæleme ved at være mange år siden… Og der kom selvfølgelig lidt nostalgi op til overfladen, da jeg på promolisten fik øje på Ratt's nye album, "Infestation", så dét måtte jeg ha' fingrene i, på trods af, at jeg ikke havde hørt Ratt i rigtig mange år, og måske ikke ville være helt dus med musikken i dag. Men ak, det var simpelthen kanon at smide et album på afspilleren, og nærmest blive kastet tilbage til 80erne – På den gode måde! Engang imellem er det nærmest befriende at komme "back to basics" - ikke så meget fancy shit, bare go' "straight" Ratt N' Roll! Stephen Pearcy's vokal er præcis så sprød som den altid har været, og det er helt klart Pearcy's unikke vokal, der er hovedingrediensen i Ratt. Udover vokalen har bandet bare en lækker lyd – På den ene side er der masser af bid og "attitude", og på den anden side er der en super "blød" sammenhæng i musikken. "Infestation" er et album der behager fra start til slut – Det er ren nydelse, og det er så sjældent det sker, at man nyder et album hele vejen igennem. Albummet består af 11 numre, hvor vi har en god bund af trommer og pulserende bas og hertil sprøde guitarer. Der er hverken mere eller mindre end dét der skal være – Solid lead guitar og lækre "nede på jorden" soloer, derudover lidt leg med bas og trommer. "Infestation" er et album der sagtens kunne ha' været udgivet i slutningen af 80'erne – Det er 100% den Ratt sound, vi kender fra de "Early days" - Nu bare med en super fed lyd!

Er du gammel Ratt fan, kan jeg KUN anbefale at du ræser ud og investerer i dette album – Jeg lover dig at du ikke bliver skuffet! Har du aldrig hørt om Ratt, så tjek dem ud på Youtube, f.eks. "Best Of Me" - http://www.youtube.com/watch?v=M3evfCOD51k Og smut så ud og køb "Infestation"!

Skønt at drengene er tilbage...