skribent søges
Rabid Bitch Of The North - Nothing But A Bitter Taste

Nothing But A Bitter Taste

· Udkom

Type:Album
Genre:NWoBHM
Antal numre:8

Officiel vurdering: 1/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

En virkelig, virkelig bitter smag

”NWOBHM i 2017? Spændende!”, var min første tanke, da jeg startede første nummer fra Nothing But A Bitter Taste. Aldrig har en albumtitel været så passende, for da nummeret var slut, var det præcis, hvad jeg sad tilbage med. Nothing But A Bitter Taste er helt specielt ringe, og nu skal du høre hvorfor, kære læser! Det er næsten svært at vide, hvor man skal starte, når man skal snakke om dette band og denne plade, men lad os starte fra starten af.

RBOTN er fra Belfast, ergo Storbritannien – altså heavy metals fødested – så det starter jo meget godt. Herfra går det så kun ned ad bakke, og det går stærkt! De har eksisteret siden 07, men har aldrig lige fået nosset sig sammen til at lave andet end nogle ep’er og demoer i løbet af de 10 år. Ej, det er ikke helt rigtigt; de har også lavet et opsamlingsalbum, der samler deres singler, demoer osv. Jeg ved ikke, om de aldrig har spillet andre steder end i deres mors kælder eller foran fordrukne irske fiskere, der burde have forladt pubben for flere timer siden, for enten har de aldrig fået kritik, eller også er de immune – eller tonedøve. De prøver tydeligvis at efterligne deres store helte: Iron Maiden, Saxon, Motörhead, Judas Priest osv. Det lykkes på ingen mulig måde.

Tandløs rejekælling

Vokalen er pivringe. Joe McDonnells stemme er som negle på en tavle; et stormvejr af skingre hyl og mystisk brummen. Trommerne er så flade og mekaniske, at de bare lyder som nogen, der vælter ned ad trapperne med hænderne fulde af potter og pander. Tænk St. Anger – og så gang det med 10. Guitaren gør alt, hvad den kan, for at være det bærende element, men der er færre riffs, end der er sange på albummet, og de er så kedelige og ensformige, at det føles, som om der kun er to. Soloerne virker til at være ude af takt og til at være blevet spillet på et instrument, der ikke stemte til at starte med. Bassen er enten ALT for høj eller ALT for lav, og den generelle produktion ville få Varg Vikernes til at nikke og give thumbs up. Sangene virker kaotiske og usammenhængende – og ikke på den fede, jazzede og bevidste måde. Mere fordi bandet spiller ude af takt eller har glemt, hvilken sang de egentligt var i gang med at spille. Der er intet nyt, intet originalt og heller intet talent over skiven. Nothing But A Bitter Taste er komisk ringe.

Tilbage i studiet!

Jeg kan ikke understrege nok, at jeg slet ikke forstår, at de her drenge har spillet musik sammen i 10 år – og alligevel kan de ikke spille sammen. Jeg forstår det simpelthen ikke! Jeg ved ikke, om der er blevet brugt mere tid på at bælle Guinness end at øve sig, eller om de bare ikke kan høre det overflødighedshorn af fejl, der, rent objektivt, er i deres musik. Min konklusion må være, at 10 år i studiet med demoer slet, slet ikke er nok! Kan I så komme tilbage igen!

Tracklist

  1. The Missionary
  2. Chance
  3. Nothing But A Bitter Taste
  4. Gilded Men
  5. God Of Punishment
  6. Demon Mind
  7. Defending Two Castles
  8. Trapped In 1999

Kommentarer (1)

Torkild

Jeg synes da det lyder bedre

Jeg synes da det lyder bedre end så meget af det andet, der opnår gode anmeldelser. Forleden var der et døds/black metalband der fik 10 skulls - det lød af l... det er er på ingen måde ringere

Tilføj kommentar