Solid præstation fra veteranerne Praying Mantis
Praying Mantis startede tilbage i 70’ernes England med brødrene Chris og Tino Troy. Dette er et band, der har været aktive lige siden, og med albummet Legacy leverer bandet endnu et nyt album med to nye medlemmer (udskiftningen af medlemmer er høj i bandet).
Længe leve klicheerne
Mit første møde med det ellers længe eksisterende band blev med dette album. Genren er hård rock, og jeg føler mig hensat til forgangne tider, nærmere betegnet 80’erne, hvor hard rock VAR hard rock og heavy metal VAR heavy metal, ikke så meget pis dér.
Musikken er kliche, titlerne er kliche, men det er vel egentlig også cool nok, hvis man søger et band, der er tro mod genren. Sangteksterne er ikke det, man vil kalde dybsindige, men de fungerer fint netop i hard rock-genren, men det er altså ikke her, man skal finde de intellektuelle svar på livets mysterier.
Gode og poppede ballader
Det tager ikke lang tid at opdage, at det er den melodiske hårde rock, bandet formidler. Med intronummeret "Fight For Your Honour" er festen sparket i gang. Den nye sanger John får mig straks til at tænke på en vis Ronnie James Dio, rent stemmemæssigt i hvert fald. Dette giver god mening, idet han faktisk har været med i et Dio-tributeband.
Med sangene "The One" og ”All I See" får vi gode og poppede ballader med iørefaldende og fængende omkvæd.
Bandet virker sammenspillet trods flere udskiftninger af medlemmerne. De spiller med en ærlighed og er tro mod genren. Der er ikke nogle instrumenter, der er overdøvende i forhold til andre, og der er en god harmoni fordelt blandt medlemmerne, hvilket giver det samlede lydbillede en fin helhed. Johns vokal fungerer med dybere såvel som højere toner. Der er lækre og ukomplicerede guitar riffs.
Ren lyd
Det italienske pladselskab Frontiers Records er kendt for deres rene lyd og gode produktioner, som Winger, Whitesnake og House of Lords. Albummet "Legacy" må også siges at høre til en af disse produktioner.
Hvis man kan lide bands som Rainbow og Survivor, er der også en god chance for, man vil kunne lide dette band. Hvad fremtiden har at byde på for dette band er svært at spå om, men mon ikke de fortsætter arven og spiller nogle år endnu.
På baggrund af ovennævnte giver jeg albummet 7 kranier. Med lidt mere vildskab og lidt mere kant kunne kranierne godt have været flere.
