Panic Cell kommer fra UK, og er her ude med deres debutalbum. I mine ører lyder Panic Cell umiddelbart som en mere rocket kloning af Pantera og Machine Head (også hvad vokalen angår), hvilket bestemt ikke er at kimse af, men når det så er sagt vil jeg til enhver tid fortrække de to andre fremfor Panic Cell. Nu skal man selvfølgelig også huske på at Pantera revolutionerede metalscenen tilbage i 1990 med "Vulgar Display Of Power", og at Machine Head gjorde samme nummer fire år senere med "Burn My Eyes", så når jeg kommer med disse sammenligninger sætter jeg naturligvis Panic Cell op mod nogle tarvelige odds – hvilket tildeles er helt hen i vejret da "Bitter Part Of Me" ikke på den måde kan sammenlignes med ovenstående. Panic Cell har bare nogle af samme karakteristika som findes hos Flynn, Anselmo & Co. Men jeg synes bestemt det er et værdigt debutalbum de her disker op med, og det lader til at bandet har en masse gode idéer i deres musik som er utrolig riff baseret. Der er et fedt flow i mange af deres numre, og jeg betvivler ikke at netop denne type hegn især vil gøre sig rigtig godt tilpas i live sammenhæng. Et andet plus er at drengene forstår at variere deres metal rock, og at de i Luke Bell har en sanger der understøtter musikken rimeligt fyldestgørende. Det er sgu ikke fordi der er noget revolutionerende nyt i det her, men hvad relevans har det hvis blot musikken ruller anstændigt og er veludført ?
Hvis du skulle ha’ fået lidt blod på tanden og gerne vil tjekke bandet ud, kan jeg kun anbefale dig at tage et smut forbi bandets fede hjemmeside, hvor du har mulighed for at downloade fire numre fra "A Bitter Part Of Me".
