Ensformig og klichéfyldt tysk metervare-rock holder ikke i længden.
Missionen er ganske klar; Bayerske The New Black vil med deres tredje udspil III: Cut Loose gerne imponere rockfolket. Med et potent riff, dundrende trommer og fuld smadder på tempoet lægger de stilsikkert og målrettet ud med nummeret "Innocence & Time". Det er rå energi fra start, og man bliver heller ikke skuffet, når forsanger Fludid (ja, det hedder han...) griber mikrofonen. Hans stemme passer perfekt til denne form for velsmurt hard rock.
Så bevæger man sig videre ind i albummet. Det fortsætter i samme stil. Det er hårdtslående og rigtig flot produceret. Den lækre sound giver én lyst til at høre mere, og man håber så inderligt, at nu letter taget sgu! Men det sker ikke... Nummer efter nummer fortsætter III: Cut Loose i fuldstændig samme rille, som der lægges ud med, og man begynder stille og roligt at kede sig. Godt nok udtaler bandet selv, at de efter to albums nu var blevet enige om deres lyd. Men SÅ enige havde de, for min skyld, ikke behøvet at blive. Klichéen om, at hvis man har hørt ét nummer, så har man hørt dem alle, holder virkelig i dette tilfælde. Det er ensformig og forudsigelig metervare spyttet ud på stribe uden den mindste variation. Og klichéerne stopper desværre ikke her. Selv teksterne stinker langt væk af, at The New Black er et band, der prøver for ihærdigt på at være noget, de ikke er – nemlig ÆGTE Rock&Roll! Det er hårde ord, men når fraser som "I’ll give you any colour you like, as long as it’s black" fyres af, så grænser det til det latterlige.
Den sublime produktion fra danske Jacob Hansen (Pretty Maids og Volbeat) hiver helhedsindtrykket gevaldigt op. Her er der ingen slinger i valsen. Men hvad angår numrenes kvalitet, teksterne og den manglende variation på pladen, så har The New Black lektier for til næste gang – det skal være meget mere spændende, og det vil klæde dem at tage chancer og ikke blot nøjes med at satse på de slidte klichéer.
Til slut en tilføjelse, der ikke skal ses som en del af den ovenstående anmeldelse: Jeg har respekt for de fleste rockbands, for inderst inde er vi rock-entusiaster ens. Vi brænder for det samme, dyrker det samme og står sammen i hårde tider, når der proklameres fra nær og fjern, at rocken er død. The New Black træder rock-pedalen helt i bund og stor respekt for det. Men så læser man på bandets hjemmeside et bandmedlem udtale, at hvis Lemmy fra Motörhead kunne synge ville han lyde som Fludid fra The New Black..?!?!? Hørte jeg rigtigt? Sagde du lige det? Hvis Lemmy hørte dine ord, ville han rive din arm af og tæve dig med den! Han er nemlig ÆGTE Rock&Roll! Hav respekt for dine rødder, knægt!
Count Me In - Klart pladens bedste! Og ligeså klichéfyldt som resten...
