Paatos har med "Kallocain" skabt noget smukt og velafbalanceret musik som får tankerne rettet hen imod bands som Portishead, nyere The Gathering og Radioheads nyeste mesterværk, "Hail To The Thief". Allerede fra start af lukkes vi ind i en ret så eksperimenterende kulisse, bestående af rustik lyd og en del progressive elementer. Den fortryllende violin leder ligesom en tilbage i svundne tider med mystik og trolddom. Noget særligt karakteristisk ved selve åbnings nummeret "Gasoline" er, at det modsat de andre skæringer nok er det der kommer nærmest på metal i det hele taget. Resten af skiven er mere trip rocket, hvilket især udmønter sig i de skæve toner som Pathoos så elegant mestrer og ligger for dagen. Vokalen er blid, ja næsten ligefrem uskyldig og ligger som en fin kontrast til de skæve melodier. Atmosfæren er ret dyster og nogle gange kan der godt associeres til et tema fra Twin Peaks eller to. En mindre stopklods for Paatos er desværre vokalen - ikke fordi at det er dårligt, men mere fordi den kommer til at fremstå for monotont jo længere man kommer ind i pladen. Dette er dog ikke en hindring for at investere i dette pragteksemplar af en plade. Selve det musikalske billede samt de fortryllende melodier er kompensation nok for den gene som den før omtalte monotoni skulle eller måtte have ført til. causa sui / teresa