Tiden derefter
I starten af januar 2023 udgav den aarhusianske post-hardcore-trio Omsorg deres debut Moments, Movements til stor begejstring for flere anmeldere og fans. Set i bakspejlet var det uden tvivl et album, som vi burde have fanget, men desværre lod vi den slippe forbi os. Det kan vi heldigvis gøre op for nu! Debuten var en meget autentisk screamo-oplevelse, som vi sjældent ser indenfor landets grænser, der bød på en hel del fine numre og herunder en gæsteoptræden af Troels Højgaard Sørensen fra Vægtløs. Udgivelsen sørgede hurtigt for, at gruppen fik besøgt en række velkendte danske spillesteder rundt i landet, og de agerede sågar support for Zeal & Ardor i Pumpehuset i 2022. Dengang var vores anmelder ikke begejstret, men der er sket meget siden. I starten af 2024 gik Omsorg i studiet på ny, igen med Jacob Bredahl som producer, og resultatet er Echoes, som er en EP på blot 13 minutter med fire numre.
Et ekko i mørket
Autenticitet er et vigtigt omdrejningspunkt for Omsorg, og Echoes forsøger at bygge videre på denne idé med deres koncept ”ekkoer”, som beskriver livets gentagelser og afveje. Det kan være frustrerende at se et menneske ødelægge sig selv fra sidelinjen uden at kunne gøre noget ved det. Omsorg har været der og prøvet det. Sanger Jan Fenger Christensen lægger umiskendeligt hans hjerte i lyrikken eksempelvis på nummeret ”Modern Misery” med ”If you’ve ever seen someone waste away, and now what is left, is the shell of decay, burned out memories.” Tekstmæssigt fungerer det rigtig godt, men beklageligvis virker EP’en alligevel mere ensartet og begrænset i sin lyd – delvist på grund af dens længde. Der er knap så mange overraskelser som på debuten. Og dog.
”Resurgence” åbner nemlig Ep’en på hårdtslående vis. Jans vokal er direkte og uden filter, og egner sig særdeles godt til post-hardcoregenren, som inkluderer prominente screamo-bands såsom Touché Amoré og Boysetfire. Kombinationen af det nænsomme baggrundsriff og de voldsomme trommer fungerer upåklageligt, og på trods af den korte spilletid på 2 minutter og 2 sekunder, er ”Resurgence” pladens bedste skæring og screamo i høj klasse. Men det går desværre lidt nedad bakke herfra. Titelnummeret ”Echoes” indleder med en heftig trommesolo, og sætter dernæst sit tempo meget langt ned – også for langt. Man sidder og håber på et brag en af finale, men nummeret dør ud, før det når at blive til mere. Kontrasten mangler. Det samme gør sig gældende undervejs i ”Modern Misery”. Den rene vokal er knap så stærk som skrigene, og der savnes mere variation end simple riffs for at understøtte den. Kompositionerne på Echoes har også en hel del tilfælles med numrene på Moments, Movements, og her savnes også noget mere frihed og eventyrlyst.
Heldigvis løfter pladens sidste nummer niveauet tilbage til, hvor det startede. ”Every Day is A Different Dose” er en glimrende kombination af det rå og nænsomme udtryk, som Omsorg kan levere og mixer lyden af de tre foregående sange særdeles fint. Den ængstelige vokal rammer hårdt og skærer undertonerne i tusinde stykker. Albummet er yderst dualistisk og fremviser en moderne produktion klædt i et råt udtryk, noget som har været efterspurgt i mange år indenfor landets grænser.
Talent kan spottes på et øjeblik
Omsorg er uden tvivl et talentfuldt band, men efter at have lyttet til Echoes igen og igen, sidder man med fornemmelsen af, at der bliver holdt tilbage – især taget i betragtning af den korte spilletid. Når man kun har 13 minutter, skal der fart over feltet, og der kunne sagtens have været trykket mere på speederen. Ep’en mangler noget kant i stil med Troels Højgaard Sørensens bidrag på ”Love Among Ruins” fra debuten, eller kontrasten som ”Bound by Blood” leverede efter ouverturen på selvsamme plade. Omvendt er ”Resurgence” en fantastisk åbner, og Echoes er uden tvivl dualismens svar på ying og yang. Omsorg får 6 kranier med på vejen herfra og et held og lykke med fremtidens strabadser. Jeg håber at høre mere til dem.
