Vinylbanner
Nightlight - Funeral Of Love

Funeral Of Love

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Rock, Hard rock
Spilletid:52:06
Antal numre:12

Officiel vurdering: 2/10

Brugervurdering: 4,8/10 baseret på 4 stemmer.

Så er der nyt fra finske H.I.M. Nåh nej, det er faktisk danske Nightlight, der har sendt deres debutplade på gaden, men de lyder unægtelig så tæt på H.I.M. man overhovedet kan komme, uden rent faktisk at være dem. I bandets pressemateriale nævner de ellers selv et væld af referencer, men det er nu svært at høre anden inspiration end de finske goth rockere i deres musik. Okay, forsanger Martin Stene lyder, en enkelt gang eller to, hen ad Peter Steele fra Type O Negative og ikke som Ville Valo, og det kan også godt være at man ind imellem kan ane en snert af Paradise Lost i nogle af lead guitar stykkerne, men det begrænser sig til et minimum. Ja, H.I.M. fascinationen går faktisk så dybt, at de har inkluderet den gamle Billy Idol klassiker ’Rebel Yell’, som jeg også husker at H.I.M. havde som en del af deres liverepertoire i de tidlige dage. Det er svært at se, hvad verden skal med en H.I.M. klon, men det er da muligt, at inkarnerede fans vil kunne finde glæde i at lytte til Nightlight, mens de venter på næste udspil fra goth kongerne. Resten af os kan så kun håbe, at Nightlight tør bryde rammerne en smule og finde deres eget udtryk på den næste udgivelse.
Metalvinyl

Kommentarer (3)

starrats

Indlæg: 8

Synes du er lige hård nok der

Synes du er lige hård nok der! I mine øjne er 20% noget man giver bands der ikke kan spille deres instrumenter + har en skod produktion. Jeg er ikke fan a genren, men håndværket fejler bestemt ikke noget.

Beikes

Indlæg: 80

Hunden er enig med Braun..

Hunden er enig med Braun..

Ikke lige min genre, men faktisk synes jeg det er langt bedre end monotone og melankole H.I.M. 4-5 skulls herfra

Beikes gav Nightlight - Funeral Of Love 5/10.

Ole Bach

Indlæg: 236

Det fatter jeg ikke en lyd af

Det fatter jeg ikke en lyd af det er en kongeplade, velspillet og Steene synger kanon. Godt håndværk hele vejen.

Tilføj kommentar