Nightfall - Cassiopeia

Cassiopeia

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Black metal
Spilletid:50.34
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Der er noget i Grækenland, der ikke er kriseramt

Der er meget godt at sige om julen. En af tingene er det hårde pakker i form af CD’er, man ikke fik købt i løbet af året. Så kan det blive lidt svært at få taget sig sammen til at lytte til de udgivelser, man har liggende til anmeldelse. Men når man har en udgivelse som Nightfall’s Cassiopeia liggende, så kan selv den mest ventede julegave godt vente lidt mere – nu har den jo alligevel ventet helt til jul, ikke?

Nightfall har ellers meget i mod sig: De spiller melo-death og kommer fra Grækenland; og alle ved at ordentlig melo-death kommer fra Skandinavien, og helst Sverige eller Finland. (Be’lakor? – Har aldrig hørt om dem!) Så jeg var bevæbnet til tænderne: Disse grækere skulle ikke kommer her og spille smarte – dem skulle jeg hurtigt få pillet ned…

Der er kun et lillebitte problem: De kan ikke pilles ned.

Nightfall er som alt godt fra Grækenland gammelt. Bandet er dannet i 1991, og Cassiopeia er bandets niende udgivelse. Men indtil nu helt ukendte for mig.

Cassiopeia er en habil melo-death udgivelse. Håndværket er i orden Et godt growl til pladens stil, ingen ren vokal. Keyboard og guitar bruges til at skabe gode melodiske indslag på varierende måder. Sangene er godt skrevne. Nogle numre er nærmeste episke på en god og afbalanceret måde. Generelt er numrene og brugen af instrumenterne varieret uden at Cassiopeia mister en samlet identitet. Rytmesektionen skifter helt naturligt mellem det langsomt – og tungt! – drivende til det hurtigt indpiskende. Nogle steder bruges blast beats. Det synes jeg sædvanligvis er ret kedeligt, men i disse afmålte mængder virker det som variation faktisk ganske godt.

Der er ikke tale om musikalske landvindinger, men så længe pladen kører, er man godt underholdt. Man glæder sig til at næste nummer starter, og sidder og nikker for sig selv. De 50 minutter går hurtigt. Sjovt nok er der ikke mange af numrene, der ’hænger fast’. Dele af "Hubris" er mulig undtagelse, men det er faktisk ikke for det gode. Det kan være en del af forklaringen på, at jeg ved første gennemlytning syntes, at Cassiopeia var lidt kedelig og anonym, men den vokser meget ved flere gennemlytninger, og måske bliver det også forklaringen på, at Cassiopeia vil blive spillet mange gange også efter denne anmeldelse er skrevet færdig.

Alt i alt er Cassiopeia en rigtig god melo-death udgivelse, og den kan kun anbefales. Så hvis du interesserer dig for denne genre, så tag et samfundsansvar og støt den grænske handelsbalance. Det bliver du glad for i længden!

Tracklist: 1. Phaethon, 04:35 2. Oberon & Titania, 04:33 3. Colonized Cultures, 03:21 4. The Nightwatch, 04:49 5. Stellar Parallax, 04:05 6. Hubris, 05:18 7. The Reptile Gods, 04:42 8. Hyperion, 04:27 9. Akhenaton, the 9th Pharaoh of the 18th Dynasty, 04:10 10. The Sand Reckoner, 04:20 11. Astropolis, 06:14

Ikke "Cassiopeias" bedste nummer, men bestemt et godt et: