Nu på engelsk
Navnet MorphiuM må være et forholdsvis ukendt navn for flere metalfans, dette til trods for, at de har udgivet to plader før The Blackout og spillet en del koncerter med store bands. Én af forklaringerne på, hvorfor MorphiuM er forholdsvis ukendt, kan blandt andet være, at der på tidligere albums synges på spansk. Dette er dog ændret på det nyeste udspil, hvor kun ét nummer udføres med spansk sang. Umiddelbart må dette vidne om, at MorphiuM har et ønske om at sigte mere internationalt, da musik med tekster på engelsk implicit har større chance for at slå igennem rent internationalt.
Skønsang og growl
The Blackout rammer rent genremæssigt flere forskellige genrer, hvor de mest markante, jeg umiddelbart kan nævne, er gotisk metal, melodisk metal og dødsmetal. Albummet indeholder passager med growl, hvor der blandt andet kan nævnes nummeret “Away from Myself”, som er et hårdt nummer med overtonerne i hovedriffet. Nummeret har også melodiske stykker, hvor der er clean vokal og fine melodier. De fine melodier går desuden igen i flere numre, hvor det mere goth rock-nummer “Made of Scars” er værd at nævne. Her spiller keys hovedriffet, hvilket giver en lidt spaced stemning. Her er der desuden en god dynamik med clean vokal, growl og kvindelig vokal i omkvædet, der også høres på flere numre. Netop den kvindelige stemme giver et lækkert ekstra lag til lydbilledet, hvor hendes stemme til tider minder om Cristina Scabbia (Lacuna Coil).
I forhold til selve produktionen af albummet er der ikke meget at sætte en finger på. Både mixing og mastering fungerer til ug, og man forstår, hvilken lyd producer og MorphiuM har ønsket at ramme. Dermed er det ikke her, at der kan trækkes kranier fra, men derimod bliver det ved selve musikken, der til tider bliver lidt kedelig; kompositionerne er ikke stærke nok, og numrene bliver til tider lidt ligegyldige – til trods for de er velspillet.
Et band på vej frem
The Blackout er egentligt en udmærket plade; den er velspillet, og der findes fine numre og spændende elementer på pladen. Der er dog også en del numre, der bare bliver lidt for trivielle og kedelige at høre på og dermed kommer til at fremstå lidt middelmådige. Jeg synes dog stadigvæk, at MorphiuM har fat i noget og glæder mig til at følge dem i fremtiden. Desuden er pladen værd at give et par gennemlytninger, men noget mesterværk bliver det ikke. Derfor har MorphiuM gjort sig fortjent til 6 store kranier – med et lille 7-kranie in mente, der dog ikke er stort nok til at have effekt på den samlede karakter.
