Autopilot eller femte gear?
Tyske Minas Morgul er gamle i gårde. De er fra dengang, hvor det stadig var nyt og sejt at opkalde sit band efter diverse Tolkien-referencer – en dille, der har været død i et årti eller to efterhånden. Hvilket måske skyldes, at alle de seje navne er taget, og der er ikke meget street cred i at kalde sig for The Prancing Pony, Tom Bombadil eller Hobbiton. Siden 1997 har bandet været bannerførere for hele pagan black metal-bevægelsen, og nu er disse fem sorte ryttere altså klar med deres ottende album. Spørgsmålet er så, om de har taget noget nyt med til os fra deres sorte borg, eller om Nebelung er ren autopilot?
Er vi der snart?
Meget kan man sige om Minas Morgul, men de er ikke fornyelsens mestre. De ved, hvad de kan, hvad de vil, og hvem de er – og så er den ikke så meget længere. Nebelung kunne nemt være en direkte fortsættelse af Heimkehr fra 21. Det er den samme tunge, sorte lyd som altid, der nu og da suppleres med lidt synth og folk-melodier.
Rent produktionsmæssigt har Minas Morgul dog aldrig lydt bedre, og især bassen går klart og tydeligt igennem, dog savner jeg lidt råhed og kant især på guitarerne, der lyder noget uldne. Ligeså er det fortsat svært at sige noget rigtig pænt om Stefs clean vokal, der mest af alt minder om en slatten imitation af Messiah fra Candlemass. Og ligesom med alt, Candlemass nogensinde har lavet, så er Nebelung også noget af en ørkenvandring.
Det er ikke, fordi Minas Morgul egentlig gør noget forkert, eller at musikken er miserabel. Problemet er bare, at de heller ikke rigtig gør noget godt. Nebelung er med andre ord tre kvarter, du aldrig får igen.
Hvert nummer lyder som det forrige, og pulsen kommer desværre aldrig op over hvilestadiet. Ærlig talt tog jeg mig selv i at zone ud gentagne gange i løbet af albummets spilletid. Om jeg så hørte albummet forfra og bagfra hundrede gange, ville jeg ikke kunne fortælle dig, om der var forskel på ”Morast” eller ”Wolfskind”, ej heller hvordan melodien går til ”Trümmer”.
En jævn præstation
For at besvare det oprindelige spørgsmål så ja, Nebelung er desværre autopilot fra start til slut. Det er simpelthen decideret søvndyssende og totalt uden nogen form for højdepunkt. Dog er der heller intet reelt lavpunkt, hvilket jo samlet set er fint – så lander vi i det, der i folkeskolens nationale tests blev beskrevet som ”en jævn præstation”, hvilket stadig fremstår som en subtil sviner.
