Metallica spiller koncert på COPENHELL 2022.
Metallica - Hardwired... to Self-Destruct

Hardwired... to Self-Destruct

Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Spilletid:77:26
Antal numre:12

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 7,4/10 baseret på 9 stemmer.

Ja, man tror næsten, at det er løgn, men Metallica har efter otte år lavet noget nyt!

The day that never comes

Det er ubeskriveligt angstprovokerende at sidde med den helt nye Metallica-skive; det er som Moses, der kommer ned ad bjerget med de ti bud. Der er blevet lovet guld og grønne skove, så nu er det knald eller fald. Man tør næsten ikke sætte skiven på, for forventningerne er over det hele – er det et mesterværk, eller er det en fadæse, eller værst af alt: Er det bare en middelmådig skive fra fire 50-årige mænd, der ikke aner, hvad de laver?! De tre singler, som bandet har sendt ud, gav et indtryk af, at bandet var sådan lidt over det hele. Der var noget standard 1-2-3-amok-thrash, der var sing-a-long med ørehængende riffs, og der var hyldest-melodier til Iron Maiden og de andre gamle englændere, så hvordan er helhedsudtrykket?

They grow up so fast…!

Hardwired… To Self-Destruct er en speciel plade, der har lidt af det hele – altså på den fede måde! Dengang tilbage i 1996-97, hvor de udgav Load og ReLoad, fik de på puklen for at være blevet for kunstneriske og ekspressionistiske; Hetfield forklarede sig med, at sådan lyder Metallica, når det ikke er ham, der er ved roret, men Lars og Kirk. Hvis Hetfield havde været ved roret tilbage i midthalvfemserne, så havde Load og ReLoad nok lydt mere som Hardwired… gør. Hardwired… To Self-Destruct mixer den sådan mere eksperimenterende og bluesede lyd fra Metallicas senhalvfemserperiode med den livsglæde, gåpåmod og genopdagelse af deres rødder, som vi hørte på Death Magnetic fra 08. Man er ikke i tvivl om, at det er Metallica, der har lavet denne plade, for man kan høre alle de Metallica’er, de har været igennem deres 33-årige karriere. Igennem de 77 minutter, som pladen tager, kan man tydeligt høre bidder fra de mange musikalske eventyr, bandet har været igennem – ulig Death Magnetic, der mere havde fokus på, at det skulle være 80’er-Metallica, bare sat i 00’erne. Jeg var stor fan af Death Magnetic i 08, fordi det var et album, der beviste, at bandet stadig levede, og at de stadig kunne lave musik, der rykkede. Death Magnetic var et statement om, at ”Hallo! Der er altså en grund til, at vi er de største! YEAH!”. Hardwired… er ikke på samme måde et statement; det er mere et værk, der siger, at nu er Metallica blevet voksne. De hviler 100% i sig selv og tør nu lave præcis det, de selv vil, og hvis du ikke kan lide det, så vælger jeg at hive et nyere Hetfield-citat frem: ”I don’t give a fuck”.

But we will never stop, we will never quit, ’cause we are Metallica!

Så altså, vi står overfor et stærkt og selvstændigt Metallica-album, der oser langt væk af kunstnerisk frihed og ingen fan-service-forpligtelser; det er 12 sange, der er lavet af Metallica, til Metallica. Man kan derfor også tydeligt høre deres egne yndlingsbands i de mange numre; Black Sabbath, Lynyrd Skynyrd, Thin Lizzy, ZZ Top og Iron Maiden går rent igennem på de mange numre, og det virker. Dog bliver nogle af de senere numre, som “ManUNkind”, “Am I Savage?” og “Here Comes Revenge” måske lidt lange i spyttet, og lyder alle mest af alt lidt som den samme Black Sabbath-sang, men de vokser på en, ulig andre sange som fx “Moth Into Flame”, der gik rent ind i første hug. Konklusionen må være, at det alt i alt er en stærk og selvstændig udgivelse med en hel del variation og masser af energi. Den har sine mangler, fx savner jeg lidt en power-ballade a la “Fade to Black” og så måske en hjernesmeltersolo fra Hammett af, men omvendt er det en fornøjelse at sidde med noget nyt Metallica. Trods manglerne er det ligeledes en fornøjelse at kunne høre, at dette er en plade, der er skabt udelukkende fordi, Metallica selv ville skabe den. Om man kan lide den eller ej, så er den en hyldest til den kunstneriske frihed og selvstændighed. Det er slutteligt også en plade, der viser, at Metallica altså lever endnu, og at de næppe har tænkt sig at stoppe med musikken lige foreløbigt.

Tracklist

  1. Hardwired (cd1)
  2. Atlas, Rise! (cd1)
  3. Now That We’re Dead (cd1)
  4. Moth Into Flame (cd1)
  5. Dream No More (cd1)
  6. Halo On Fire (cd1)
  7. Confusion (cd2)
  8. ManUNkind (cd2)
  9. Here Comes Revenge (cd2)
  10. Am I Savage? (cd2)
  11. Murder One (cd2)
  12. Spit Out the Bone (cd2)