Kan du huske Memory Garden? Nå ikke! Hvilket egentlig heller ikke er mærkeligt, da det efterhånden er hele otte år siden, de svenske melodiske doomere udgav deres sidste plade "Mirage" i 2000. Bandet der tæller eks. musikere fra bands som Abstract Algebra og Nightingale, fik god presseomtale med plader som førnævnte "Mirage" og "Verdict Of Prosperity", der begge blev udgivet på Metal Blade.
Otte år efter er man tilbage i et let ændret mandskab og på et nyt pladeselskab (Vic Records). Musikalsk er man dog stadig tro til deres blanding af Power Metal, Doom og en smule Progressive. Man kommer automatisk til at tænke på Memento Mori når man hører dem, hvilket heller ikke kan undre en, da man som producer igen har tappet Mike Wead (Memento Mori, Mercyful Fate, King Diamond) til at producere. Det eneste som skiller sig mere ud her er sanger Stefan Berglund, som har en noget mere lys Power Metalagtig stemme, end de mere mørke stemmer der dominerer genren. Ikke at det er en skidt ting, bortset fra at jeg ikke rigtig synes at Stefan’s stemme slår igennem så meget som i fortiden. Til tider lyder han skrøbelig, som om stemmen kunne knække hvert minut, men til trods så viser han da også at han godt kan i numre som "A Dark Embrace", pladens vel nok bedste nummer, med dens episke mellemdel, der er Candlemass i renkultur. Så selvom de stadig er blandt de mere spændende bands i genren, så ødelægger vokalen desværre lidt for meget for mig her.
Kommentarer (1)
Fyrsten
Tidligere anmelder
Indlæg: 181
Enig, stemmen er ikke helt
Enig, stemmen er ikke helt optimal. En mørkere og mere aggressiv vokal havde passet bedre ind. Men hold da op, hvor er selve coveret da fedt!!