Copenhell X
Memoriam - The Silent Vigil

The Silent Vigil

· Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Bolt Thrower 2

Memoriam fik ikke roser med på vejen da HMDK’s Jonathan Pichard anmeldte deres første skive, For the Fallen. Udtrykket var for ensformigt og gennemsnitligt, og vokalerne var sløje. I tilgift var stilen – af indlysende årsager – identisk med Bolt Throwers ditto, hvilket kan være ris eller ros afhængigt af ørerne, der lytter. Under alle omstændigheder er Memoriam tilbage med The Silent Vigil, som på godt og ondt drejer sig om én ting, og kun én ting.

Riffs

Hvis du ikke brød dig om For the Fallen – eller Bolt Thrower, for den sags skyld – så er The Silent Vigil heller ikke noget for dig. Memoriam spiller vanen tro riff efter riff efter riff med meget lidt melodi imellem. Tempoet tilbringer størstedelen af tiden i midten, riffsne tilbringer størstedelen af tiden i de dybe registre, og vokalist Karl Willetts tilbringer størstedelen af tiden med at øve yderligere vold på sine efterhånden temmelig slidte stemmebånd. Tredive år med brutale growls har sat sine spor, og fred være med det.

Variation, det vil sige manglen på samme, var et tema på For The Fallen og lad os bare bringe det på bane igen. Ja, The Silent Vigil består fortrinsvist af midttempo tonserriffs. Ja, Karl Willetts vokaler indtager det samme toneleje fra start til slut. Ja, der er meget få melodiske hooks. Og ja, Memoriam kunne muligvis have skabt en større lytteroplevelse ved at variere udtrykket på en eller anden vis.

Men hvis jeg alligevel skal lytte til dødsriffs i 50 minutter – og det skal jeg jo – så foretrækker jeg at lytte til Memoriams dødsriffs. Så godt som alle riffsne er simple men effektive, og Memoriam forstår generelt at skifte et riff ud før det bliver for slidt. Desuden holder albummet et stabilt niveau; kun ved de sidste 1-2 sange kører jeg lidt træt i riffsne. Adskillige sange løber dog længere end de behøver.

Jeg drøner af og til ud ad en tangent vedrørende produktionen, og tilbøjeligheden fortsætter her: The Silent Vigil lyder fantastisk, og en vigtig årsag er at komprimeringen er holdt på et minimum (albummet har en gennemsnitlig DR på 14). Alle instrumenter har tilstrækkelig plads i lydbilledet og The Silent Vigil er et album, man skruer op for frem for at skrue ned. Kæmpe ros til bagmændene.

De til stadighed loyale

The Silent Vigil når ikke de samme højder som Bolt Throwers klassikere, men mindre kan bestemt også gøre det. Albummet er proppet til randen med voldsomme kvalitetsriffs som formår at fastholde interessen gennem 40-45 minutter ud af den samlede spilletid på 50 minutter. Hvis du foretrækker dit dødsmetal melodisk, progressivt eller teknisk, så se bort fra The Silent Vigil. Hvis du derimod elsker tonstunge kværnende riffs, og hvis du går op i ordentlig produktion, så begynd at varme nakken op.

Tracklist

  1. Soulless Parasite
  2. Nothing Remains
  3. From the Flames
  4. The Silent Vigil
  5. Bleed The Same
  6. As Bridges Burn
  7. The New Dark Ages
  8. No Known Grave
  9. Weaponised Fear

Tilføj kommentar